Det har du misset: Kirsebærtræerne er sprunget ud – Ekstra Bladet
Samfund

Det har du misset: Kirsebærtræerne er sprunget ud

Et er forårets helt store tilløbsstykker i København er gået hen over hovedet på de forsamlingsforbuds-ramte danskere: Kirsebærtræerne er sprunget ud. Her kan du se nogle af de smukke - instagram-venlige - blomster

Bispebjerg Kirkegård er det bedst kendte sted til at se kirkebærblomsterne - og at tage en selfie midt i det lille blomsterhav. Kirsebæralléen er lukket på grund af corona, men der er flere steder at se kirsebærblomsterne i hovedstaden - blandt andet Langelinie eller Kongens Have. Uanset hvad; hvis du tager afsted, så husk at I skal holde afstand! Foto: Rune Johansen/DroneRune.

 

Normalt er kirkegården fyldt med mennesker, som skal tage billeder af de smukke træer. Dette har coronavirus dog sat en stopper for. Foto: Jens Dresling, Olivia Loftlund. Video: Rune Johansen. Redigering: Kristian Hansen

Træerne blomstrer kun i cirka to uger, og Københavns Kommune forventer sædvanligvis, at omtrent 150.000 mennesker lægger vejen forbi Bispebjerg kirkegård for at tage et billede, dele det og sætte hash #kirsebærtræ. I år er situationen en noget anden. Foto: Rune Johansen/DroneRune.

Traditionen, med de mange smukke træer i byen, stammer oprindeligt fra Japan, hvor dét at kigge på kirsebærtræer har sit helt eget navn: hanami. Foto: Rune Johansen/DroneRune.

 

 

Blomsterne tiltrækker københavnere i alle størrelser. Sidste år lagde forældrene Karina og Daniel Hjort vejen forbi Bispebjerg kirkegårds kirsebærallé med sønnen Liam, som dengang var 5 år. Foto: Olivia Loftlund.

 

I 2019 var der ikke noget, der hed forsamlingsforbud og coronavirus. 150.000 mennesker kiggede forbi træerne, der er plantet i 1994. Foto: Jens Dresling /Ritzau Scanpix.

 

Blomsterne pynter på alles - uanset alder - sociale medier. Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix.