For to år siden blev Henriette Ager på 36 år fejlbehandlet for en blodprop. Efter ti dage i koma vågnede hun op til et nyt liv - et liv med hjerneskade.

- Jeg gik ind på sygehuset og kom ud som en grøntsag, læser en mekanisk computer-stemme op.

Henriette kommunikerer via en maskine. Hun kan ikke længere tale. Hun skriver på computeren med højre hånd. Resten af kroppen er lam.

Hun sidder lænket til en kørestol, kan ikke blinke og må bruge solbriller døgnet rundt for at beskytte øjnene mod lys.

Hendes toiletbesøg foregår i stuen foran mand og børn. Bad foregår med vaskeklud i sengen. Kommunen har afvist at give hende et handicaptoilet.

Artiklen fortsætter under billederne

Hjerneskaden har primært påvirket Henriette fysisk. Hun forstår alt, der foregår omkring hende og tænker helt normalt.

Det er derfor også Henriette selv, der har skrevet mange af de klager, familien har sendt til Tårnby Kommune.

- Vi er bekymrede og føler slet ikke, at man tager hånd om os som familie, skriver hun i et bekymringsbrev.

- Vi har knoklet for, hvor vi er kommet til i livet og har for første gang måtte række ud efter hjælp fra kommunen, men får ikke automatisk den nødvendige hjælp.

- Hvor højt skal vi råbe, før der er nogen, der ser, hvad der foregår? Hvor meget skal vi som familie lide?

Artiklen fortsætter under billedet

Henriette Ager er uddannet farmaceut og arbejdede som lægemiddelinspektør, før ulykken ramte.

Nu er det hendes mand, Henrik Ager på 42 år, der må få familieliv, indkomst og hverdag til at løbe rundt.

- Vi har ikke haft ro på siden ulykken, fortæller han.

- Vi var naive og troede, at kommunen ville hjælpe os, men sådan er det desværre langt fra. Det har været én lang kamp med samtaler, skrivelser, orlov, klager, og jeg ved ikke hvad.

I Henriette og Henriks klager beskriver de blandt andet problemer med at få de rette hjælpemidler, den rette genoptræning og den rette hjemmepleje.

Senest har familie søgt om at få et handicaptoilet, så Henriette ikke skal besørge i stuen foran mand og børn.

Kommunen har givet afslag viser sagsakterne, som Ekstra Bladet er i besiddelse af.

'Det vurderes, at du på nuværende tidspunkt vil kunne foretage toiletbesøg på en toilet-/badestol samt blive vasket i sengen', skriver Tårnby Kommune i afslaget.

Ifølge loven skal  kommuner 'yde hjælp til indretning af bolig til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når indretning er nødvendig for at gøre boligen bedre egnet som opholdssted'.

Alligevel giver kommunen afslag, fordi Henriette ikke er 'færdigbehandlet' og stadig går til genoptræning.

- For mig handler det ikke om loven. Det handler om sund fornuft, anstændighed og værdighed, siger Henrik om afslaget.

Artiklen fortsætter under billederne

- Hvis vi selv kunne betale for et handicapbadeværelse, havde vi gjort det bare for at undgå cirkus-Tårnby, men skaden ramte, da vi netop havde købt hus, og derfor er pengene små, skriver Henriette på computeren.

Før skaden tjente hun cirka 40.000 i måneden. Nu får hun en førtidspension på cirka 16.000 kroner.

- Man rækker kun ud efter hjælp, fordi man har brug for det, lyder det fra hendes talemaskine.

Artiklen fortsætter under billedet

Henriettes sundhedshjælpere er frustrerede og forargede over kommunens afslag på toilet og bad.

- Det er så umenneskeligt og uværdigt, at det ikke kan beskrives, skriver de i en klage til kommunen.

- Det må være i alles interesse, at Henriette har de rigtige forhold derhjemme, så hun kan træne sig op til at være så selvhjulpen som muligt. Dette sker IKKE ved, at man ikke vil bevilge de hjælpemidler.

I klagen beskriver personalet, hvordan de umuligt kan hjælpe Henriette i bad eller på toilet på badeværelset, og hvordan de risikerer at få arbejdsskader på grund af dårlige arbejdsforhold.

- Man lægger fra kommunens side vægt på, at Henriettes funktionsnedsættelse ikke er varig, og at der er mulighed for at hun ved genoptræning kan genvinde hendes funktionsniveau. Uden at være de store eksperter på området må vi dog tilføje, at selvom Henriette træner uafbrudt de næste 5 år, så bliver hun ikke i stand til selv at kunne GÅ op i badekaret for at tage et bad.

Ekstra Bladet har også talt med en af hjælperne.

- Vi er vidne til det svigt, familien udsættes for, og det er ikke rart. Situation er uværdig for os alle. For os som personale, for Henriette, Henrik og ikke mindst deres børn, siger Mica Halberg.

Artiklen fortsætter under billedet

Henriette og Henrik har været nervøse over at fortælle deres historie til medierne.

- Man frygter at skade den hånd, der skal fodre en, men nu er det bare gået for langt til, at vi vil tie stille, siger Henrik Ager.

Har du et handicap og er kommet i klemme - skriv til journalisten ved at klikke her

I Tårnby Kommunes selverklærede handicappolitik lyder det:

'Handicappede skal modtage behandling og støtte, der tilpasses den enkeltes forudsætninger og behov med henblik på at fremme udvikling, trivsel og selvstændighed.'

Det står også, at 'alle skal behandles ligeværdigt og møde forståelse og respekt.'

Ekstra Bladet har derfor spurgt kommunens socialdemokratiske borgmester, Allan S. Andersen, om han mener, at det er respektfuldt, at Henriette Ager skal gå på toilettet foran sine børn.

- Jeg vil ikke udtale mig om detaljer i konkrete sager, men jeg vil godt sige, at jeg er meget optaget af, at borgere som uforskyldt bringes i en meget svær situation, møder en kommune, som er i stand til at levere en helhedsorienteret indsats. En indsats med fokus på borgernes behov - og uden at det skal tage unødigt lang tid, selv om problemstillingen er kompliceret, skriver Allan S. Andersen til Ekstra Bladet.

- For alligevel at sige lidt om den konkrete sag, så håber jeg på, at der på baggrund af borgerens aktuelle funktionsniveau, snart kan findes en løsning i forhold til det samlede behov for boligændringer i familiens hus.