Der er masser af søde dyrebørn at sig hej til, når zoo og dyreparker åbner igen 1. maj.

Ude i landets dyreparker er det nemlig blevet tid til babyboom. Både isbjørne, æsler, bøfler og mange andre dyr får netop unger i denne tid.

Alle dyrene har helt deres egen måde at være forældre på. Nogle har ungerne tæt ind til kroppen i helt op til seks måneder, andre lader ungerne stå på egne ben allerede efter en time.

Men er ungerne så stadig søde, når gæsterne igen kommer på besøg efter lockdown?

'Bare rolig' lyder det fra de dyreparker, Ekstra Bladet har snakket med. Der er stadig mange nuttede dyrebørn, som venter på at møde verden. Blandt andet en elefantunge i zoologisk have og endnu en girafunge i Givskud.

København Zoo:  

Den lille næsehornsunge holder sig tæt til sin mor. Efter knap 17 måneder i maven er det også en stor omvæltning at komme ud i den store verden.

- Fødslen gik over alt forventning. Det er en mor, som nu får sin fjerde unge, så vi var ret trygge ved det.

- Hun blev urolig tidligt om morgen, og lidt over klokken 13 gik vandet. Et par timer senere - 15.15 præcist - er den lille hannæsehornsunge født, fortæller dyrlæge Mads Bertelsen.

Næsehornsungen kommer ud i et mindre anlæg sammen med sin mor til at starte med. Når den bliver stor nok, skal den være sammen med resten af flokken.

Et fuldvoksent hannæsehorn kan veje op til 3,6 tons.

Foto: Frank Rønsholt/ZOO

København Zoo:

En isbjørneunge bliver født med en vægt på omkring 250 gram. De første mange måneder ligger den sammen med sin mor i en ganske lille hule. Det skal minde om en snehule, som de vil ligge i i naturen.

- I de måneder, moderen ligger med ungen, får hun ikke noget føde andet end at slikke på isen ved siden af hende. I den tid vokser ungen til omkring ti kilo, og moderen taber en tredjedel af sin kropsvægt, siger dyrlæge Mads Bertelsen.

Isbjørne parrer sig i marts/april. Herefter ligger embryonet i dvale fra parringen til september, hvor det begynder at vokse inde i maven på moderen. Ungerne fødes normalt i december.

Foto: Jens Dresling

Aalborg Zoo:

Før jul fødte Aalborg Zoos isbjørn Malik to unger. 4. marts var de to små unger klar til at komme ud af fødehulen.

Få dage efter lukkede haven for besøgende, og det kan måske få indflydelse på, hvordan de to små kommer til at reagere, når børn og voksne igen står med næsen klemt op ad glasset ind til deres område.

- Deres store søskende, som lige er kommet til en zoo i Belgien, var gode til at interagere. De legede ligefrem med gæsterne gennem ruden, siger dyrepasser Katrine Christensen.

- Det bliver spændende at se, om det får en indflydelse på de nye unger, at de næsten ikke ser mennesker i starten af deres liv.

Foto: Anita Graversen

Givskud Zoo:

Denne bongokalv fra Givskud Zoo er født i februar. Bongoerne er en meget truet antilopeart.

- De er noget af det mest kære som unger. De har kæmpestore ører fra starten – faktisk på størrelse med de voksnes, siger Kim Skalborg Simonsen, biolog i Givskud Zoo.

- Bongoen er en skovantilope, men de har altid gået på savannen her i Giveskud. Når vi åbner igen, har vi flyttet dem til en skov. Det bliver spændende at se, om publikum kan finde dem inde i skoven.

Bongoen er meget sky og er derfor svær at observere i naturen. Men fra observationer i zoologiske haver ved man, at bongoen kommer i brunst cirka hver tredje uge. I den forbindelse kan man høre hannen lave kliklyde med tungen, mens han holder munden lukket.

Foto: Givskud Zoo

Givskud Zoo:

Den her lille (store) girafunge på 180 centimeter er nummer to født i Givskud Zoo. Begge unger er hanner, og ham på billedet er fra marts.

- Vi giver mange af vores dyr navne. Egentlig ikke af hensyn til publikum, men af hensyn til vores dyrepassere. Ham her hedder Odin, siger Kim Skalborg Simonsen.

- Hvert år skifter vi forbogstav på navnene. Den unge, vi fik i december, hedder Nicolaj.

På trods af at girafunger er født med meget lange ben, er de allerede på benene en time efter fødslen.

Foto: Givskud Zoo

København Zoo:

En mara er en gnaver, som lever på de store åbne græsstepper kaldet pampassen i det centrale Argentina. 

- Den her mara har fået tvillinger, og det er meget normalt for dem. De er drægtige i cirka fire måneder, hvor de så føder deres unger i huler under jorden, siger Mads Bertelsen.

- Vi har tre hunner, som har fået to unger hver.

Maraen adskiller sig fra andre gnavere ved at danne faste par for livet.

Foto: Frank Rønsholt/ZOO

København Zoo:                 

Chimpanseungen her er cirka fem måneder gammel og den yngste af de tre unger, som København Zoo har fået i år.

- Den her unge er kommet i alderen, hvor den tør at løbe lidt væk og hygge sig. De første måneder hænger ungerne udelukkende fast på moren.

- Chimpanser er længe om at blive voksne. De er jo menneskets nærmeste slægtning og vokser nærmest ligesom børn, siger Mads Bertelsen.

En chimpanse er drægtige i ni måneder.

Foto: Frank Rønsholt/ZOO

Givskud Zoo:

Den lille vandbøffelunge går tæt sammen med resten af flokken i Givskud Zoo. Det er en lille han, som er blevet født uden komplikationer.

- Lige nu har han ingen horn, men det kommer. Hans far har nærmest en kæmpe hjelm af horn, siger Kim Skalborg Simonsen.

Vandbøfler findes både som vilde og tamme, dog findes de kun vilde i Indien. Den tamme form har derimod et meget større udbredelsesområde. Den findes blandt andet i Indien, Sydøstasien, Sydeuropa, Nord- og Østafrika, Madagaskar, Australien, Japan, Hawaii og i Central- og Sydamerika.

Foto: Givskud Zoo

Givskud Zoo:

I Givskud har de fået tre gnu-unger. Den seneste kom 6. april.

Gnuens navn stammer fra en lyd, hannerne laver, når de kæmper om deres teritorium.

Når to hanner kæmper om det samme område, prøver de først at løse konflikten ved at poserer over for hinanden. De går langsomt forbi hinanden og viser deres profil. Allerede her kan den ene han føle sig underlegen og foretrække at forsvinde. Men sker det ikke, går dyrene videre til brydekamp. Kampen udføres med hornene og vil ikke skade deltagerne. Under dysten udsender hannerne lyde, der lyder som 'ge-nu'.

Foto: Givskud Zoo

Knuthenborg Safaripark:

Når en kænguruunge bliver født, er den ikke større end det yderste led på en lillefinger og vejer under et gram. Kun forpoterne og lugtesansen er udviklet, og det er netop, hvad ungen har brug for. Den kravler fra kønsåbningen op til pungen og sætter sig herefter fast på en digevorte.

- Vi kan først se ungen, når den begynder at kigge op fra pungen. De er cirka et halvt år, før de flytter hjemmefra. Faktisk er det tit først, når en ny unge skal bruge pladsen i pungen, siger Anita Holm, assisterende kurator ved Knuthenborg Safaripark.

Dievorten svulmer op inde i munden på ungen, således at ungen ikke ryger af, når hunnen bevæger sig.

Foto: Knuthenborg Safaripark

Givskud Zoo:

I Givskud passer naturen sig selv i forhold til avl, og det har den også gjort hos æslerne. Men sidste år valgte Givskud Zoo at aflive deres æselhingst, da den langsigtede plan ikke længere var at beholde æslerne.

- Pludselig en morgen stod dette æselføl her så. Vi har regnet tilbage og fundet ud af, at det må være sidste dag, vores hingst var her, at han har bedækket en af vores hopper, siger Kim Skalborg Simonsen.

Foto: Givskud Zoo