Nekrolog: 'Perkeren over perkerne' – Ekstra Bladet
Samfund

Nekrolog: 'Perkeren over perkerne'

 

Han var en sensation. En undtagelse uden en regel.

Aldrig nogensinde har Danmark hørt, set eller læst noget lignende. En voldsdømt, ung indvandrer, der får mest taletid af alle i Danmark. Eller måske mere opsigtsvækkende: En ung digter, der får mere opmærksomhed end enhver anden i nationen.

Yahya Hassan erobrede dagsordenen. Fuldstændigt og overrumplende. Som var han en pirat, der stjal skuden med hele molevitten, og alt hvad der er i den, hvorpå han udstak sin helt egen kurs. 

Torsdag blev det største fænomen i dansk litteratur de seneste årtier fundet død i sin lejlighed i Aarhus V, 24 år gammel. Dødsårsagen er ikke oplyst.

Yahya Hassan eksploderede i 2013 ud over litteraturscenen. Såvel som ud over det kulturelle Danmark. Samt ud over det politiske Danmark med sin digtsamling 'Yahya Hassan', der endte med at blive solgt i abnorme 120.000 eksemplarer.

'Jeg hører ikke til blandt nogen,' udtalte han og viste sine digte frem:

'JEG ELSKER JER IKKE FORÆLDRE JEG HADER JERES ULYKKE/ JEG HADER JERES TØRKLÆDER OG JERES KORANER/ OG JERES ANALFABETISKE PROFETER/ JERES INDOKTRINEREDE FORÆLDRE/ OG JERES INDOKTRINEREDE BØRN/ JERES SKAVANKER OG JERES BØNNER OG JERES BISTAND.'

Den unge palæstinenser fra Aarhus V vædrede alt og alle i integrationsdebatten. Selv ældre DF'ere som Søren Krarup blev væltet i grøften med sin spadserestok af lufttrykket fra digter-kometen.

Foto: Ernst van Norde
Foto: Ernst van Norde
 

 

Yahya Hassan kom direkte inde fra det parallelsamfund, hvor man enten tier eller råber hele nationen op på én gang.

Danmark havde ikke diskuteret et emne mere i de forrige ti-tyve år, end lige præcis hvad man skulle gøre med den ghetto-virkelighed, Yahya Hassan skildrede.

En digter med en sønderlemmende kritisk stemme, der kom inde fra mørket og blændede alt og alle med sin islam- og indvandrerkritik og smadrede enhver forestilling om, at manglende integration var det omgivende samfunds skyld.

Og som stod med manende stemme og messede:

'JEG PISSER PÅ ALLAH OG HANS SENDEBUD / OG PÅ ALLE HANS MULIGE UDUELIGE DISCIPLE,' som det (med vanlige store bogstaver) hedder i langdigtet 'Skuffelsen' fra 2016.

 

Yahya Hassan kom direkte inde fra det parallelsamfund, hvor man enten tier eller råber hele nationen op på én gang.

Foto: Martin Lehmann
Foto: Martin Lehmann
 

 

Netop i 2016 tre år efter debuten anedes de private problemer for alvor. Sikkert afstedkommet af den selvsamme kompromisløshed, hvormed Hassan digtede.

Yahya Hassan blev fængslet med en dom på et år og ni måneder for at have skudt en anden i foden. I Danmark skyder man normalt kun sig selv i foden. Og kun i overført betydning. Men Yahya Hassan havde - trods ren aarhusiansk dialekt - haft en anelse svært ved på det seneste at overholde lokale skikke og regler.

Eller som redaktør på Gyldendal Simon Pasternak udtrykker det i forlagets mindeord:

'Yahya insisterede på ikke at bøje sig for nogen, han ville ikke være repræsentant for nogen eller spændes for nogens vogn. Han ville være sig selv og skrive de digte, han ville - med de enorme omkostninger, det havde.'

Sådan var det med Yahya Hassan det meste af hans liv. Faktisk syntes den Hassan, vi kender, digteren med den monotone manende oplæsning af sin autobiografiske digtsamlinger, at udgøre en slags undtagelsestilstand, når han ikke digtede eller var på scenen. Eksempelvis ved at slås med andre indvandrere, true bandeledere og på sociale medier erklære sig det sygeste, nogen nogensinde kommer til at opleve.

'Siden nytårsaften er jeg blevet forsøgt myrdet tre gange. Et brandattentat og to knivattentater plus det løse,' som den 20-årige digter opdaterede på Facebook 13. marts 2016.

I øvrigt på en profil, enhver havde det ambivalent med at læse. Som den skiftede fra ejegod og skråsikker - 'perkeren over perkerne, danskeren over danskerne, Yahudi Yahya' - til offergørelse og bøn - 'Jeg sidder i en arrest med brækket kraveben og brækket håndled, hjælp, skal opereres i hånden, har brug for hjælp, hjælp mig'.

Foto: Rasmus Flindt Pedersen
Foto: Rasmus Flindt Pedersen
 

 

Men hvis noget syntes enestående og prisværdigt ved Yahya Hassan, var det hans fornemmelse for ikke at blive gidselstaget af nogen eller noget. Eksempelvis erklærede Politikens litteraturredaktør på et tidspunkt, at man burde lade digteren i fred.

Medierne var angiveligt i færd med at ødelægge Hassan, hed det, efter at han havde forladt et direkte TV2-News-interview med at erklære sin pik stor.

Det fik Politikens litteraturredaktør, Jes Stein Pedersen, til at hævde, at medierne havde et ansvar for den unge Hassan. En ret forbløffende tilgang til journalistik fra en redaktør.

Særligt en redaktør på en avis, der om nogen havde ført digteren frem som svaret på alle sine egne længsler: Den samfundsengagerede kunstner.

 

Alle havde egne dagsordener med Yahya Hassan. Alt imens han i stigende grad syntes at tabe sin egen.

 

Politikeren Yahya Hassan dukkede op som medlem af Nationalpartiet og blev ikke valgt. Ingen kunne afgøre, hvor politikeren hørte op, og digteren tog over. Et skifte, der udelukkende og uledsaget af nogen som helst forklaring var op til Hassans egen bekvemmelighed.

Det hele begyndte at se ret ensomt og hjemløst ud. Vraget af sine 'nye venner', og i krig mod sine gamle, som Hassan var.

Alle havde egne dagsordener med Yahya Hassan. Alt imens han i stigende grad syntes at tabe sin egen.

Da han i november sidste år udgav 'Yahya Hassan 2', var han indlagt. Yahya Hassan blev året inden dømt til psykiatrisk behandling af retten i Aarhus.

Den aarhusianske digter erkendte alle de 42 forhold, han var tiltalt for. Blandt andet vold, trusler, hærværk og blufærdighedskrænkelse.

Foto: Finn Frandsen
Foto: Finn Frandsen
 

 

'Yahya Hassan 2' bragte mere et vidnesbyrd om indre desperation end om digterens oprindelige mission mod de store ydre fjender. Gennem hårdheden og påståeligheden anede man, at Yahya Hassan nu ledte mere efter sig selv, end han viste nogen som helst andre vejen.

Hvad der til sidst foregik inden i ham, kan man kun gisne om. Men konsekvensen heraf antyder, at det næppe var noget godt. Snarere at Yahya Hassan måske forlod verden med samme uafvendelighed, som han meldte sig ind i den.

I en video lagt på de sociale medier af Hassans mor taler han om at være 'født muslim'og 'dø som muslim.'

 

Vi behøver ikke tro. Vi ved med sikkerhed, at Yahya Hassan er den mest forbløffende digter, Danmark nogensinde har set.

 

Det ukuelige sind og den skrydende meddelsomhed vil imidletid altid lyde som et ekko i hans bortgang.

Eller som han udtrykte det i en Facebook-video fra 2016:

'Jeg er uden tvivl den mest kompetente digter i Danmark. Og hvis I ikke tror på det shit, så bare vent på, at min næste digtsamling bliver anmeldt. Og hvis I ikke tror på anmeldelsen, så bare se på salgstallene. Og hvis I ikke tror på salgstallene, så bare spørg Gud, om det ikke er rigtigt, hvad Yahya Hassan, han siger. Og hvis I heller ikke tror på Gud, så spørg Djævelen. Og hvis I heller ikke tror på Djævelen, så er jeg ret så fucking sikker på, at Djævelen ikke giver en fucking flyvende fuck for, hvad fuck I tror på.'

Vi behøver ikke tro. Vi ved med sikkerhed, at Yahya Hassan er den mest forbløffende digter, Danmark nogensinde har set.

Digteren Yahya Hassan blev blot 24 år. Få et overblik over hans liv her. Foto/Video: Ida Guldbæk Arentsen, Joachim Ladefoged, Philip Davali, Martin Lehman, Michael Hansen, Peter Hove Olesen, Simon Fals, Carsten Bundgaard, Rasmus Flindt Pedersen, Finn Frandsen. Redigering: Emma Svendsen, Maya Westander