Nu er han i fængsel: Tommy gik i krig mod IS – Ekstra Bladet
Samfund

Nu er han i fængsel: Tommy gik i krig mod IS


Det gik op for ham ved daggry: Den nat var han en meter fra sin død.

- Jeg kunne se en person ligge foran døren. Han så ilde tilredt ud og så ud til at være blevet skudt.

Pludselig opdagede Tommy flere legemsdele.

- En hund slæbte væk med noget, som jeg ikke ville vide, hvad var. Der gik det op for mig, at eksplosionen natten før var en selvmordsbombe.

Foto: Tommy Mørck
Foto: Tommy Mørck


42-årige Tommy Mørck befandt sig på den kurdiske militærbase ved Ain Issa i det konfliktramte Syrien. Han vågnede ved lyden af skudsalver. I en hurtig bevægelse fra sin seng på flisegulvet i basen hoppede han i støvlerne, greb sit Kalashnikov-gevær og løb ind i stuen.

- Der var fuld af krudtrøg, og en af de andre stod og affyrede mod hoveddøren. Der var fjender udenfor. De stod lige på den anden side af døren, fortæller han.

Her sov Tommy Mørck med sin kalashnikov ved sin side, mens temperaturen udenfor nærmede sig frysepunktet. Foto: Tommy Mørck
Her sov Tommy Mørck med sin kalashnikov ved sin side, mens temperaturen udenfor nærmede sig frysepunktet. Foto: Tommy Mørck

Han sad i skjul på hug bag en stenvæg, da en rungende eksplosion på den anden side af døren afbrød skudsalverne.

En af Islamisk Stats krigere havde sprængt sig selv i luften.

Den nat i december slap 42-årige Tommy Mørck med livet i behold. Men senere ville hans kamp i Syrien mod terrorgruppen Islamisk Stat koste ham hans frihed.

Det her er Tommy Mørcks historie. Dele af historien er bekræftet, men især beretningerne fra Syrien bygger på hans erindringer.

Foto: Tommy Mørck
Foto: Tommy Mørck


Tre måneder tidligere gik Tommy Mørck rastløs og frustreret rundt i de aarhusianske gader.

Han følte, at småaktivisme, det politiske arbejde i Alternativets Aarhus-afdeling og donationer ikke var nok til at stoppe konflikten i Syrien.


'Så når IS kommer til din landsby og vil undertrykke dig, skyde din bror, sælge din datter som sexslave og voldtage din mor, skal de så bare sige, 'jeg har det jo ikke så godt med våben, for jeg er jo pacifist'?

Tommy Mørck


Han besluttede sig for at tage afsted i september 2016. Et år efter hans gnist blev tændt, da hundredvis af flygtninge gik op ad den danske motorvej fra Rødbyhavn.

Med sine ti måneder i Den Kongelige Livgarde forestillede han sig, at han kunne lave en form for bevogtningsarbejde.

Det endte imidlertid med, at han endte midt i krigszonen i Syrien.

Hør Tommy Mørck sætte ord på, hvordan han går fra at donere 50 kroner om måneden til at stå med en AK-47 i Syrien:


Rejsen ind i hjertet af den væbnede konflikt førte ham først til Irak.

- Lige da jeg skulle til at tage afsted til Syrien, blev der lukket for den sidste grænse, hvis man ville undgå at tage gennem de tyrkiske områder og IS-områderne.

- Det var umuligt at komme ind. Den eneste mulighed var, hvis man spurgte YPG om hjælp. Og hvis de skal hjælpe en, ser de gerne, at man hjælper dem i et halvt års tid, siger han.

Den bevæbnede, kurdiske gruppe YPG, der kæmper mod Islamisk Stat og for et demokratisk Syrien, kontrollerede store dele af det nordlige Syrien, hvor konflikten udspiller sig.

Om natten smuglede YPG Tommy Mørck over den lukkede grænse i en gummibåd over Tigris-floden direkte ind i YPG's hemmelige træningslejr i det nordlige Syrien.

En af de sidste dage i friheden, inden Tommy Mørck skal afsone sin straf i Danmark. Foto: Stine Tidsvilde
En af de sidste dage i friheden, inden Tommy Mørck skal afsone sin straf i Danmark. Foto: Stine Tidsvilde

Tommy Mørck har affyret våben, men han har aldrig skudt nogen, fortæller han. Foto: Tommy Mørck
Tommy Mørck har affyret våben, men han har aldrig skudt nogen, fortæller han. Foto: Tommy Mørck

Tommy Mørck betalte YPG tilbage ved at tjene dem.

Det var ikke hans plan at komme så tæt på volden, tænkte han, da han stod i basen ved Ain Issa, som YPG havde vundet tilbage fra Islamisk Stat.

- Jeg er generelt imod krig og er i princippet pacifist, men det her var et forsvar. De forsvarer sig selv imod fucking IS, som jeg på ingen måde kan argumentere for skal have en eksistensberettigelse.

- Så når IS kommer til din landsby og vil undertrykke dig, skyde din bror, sælge din datter som sexslave og voldtage din mor, skal de så bare sige, 'jeg har det jo ikke så godt med våben, for jeg er jo pacifist'? Jeg er derfor mere for mennesker og menneskers rettigheder, end jeg er imod våben og vold, lyder det fra Tommy Mørck.

Foto: Stine Tidsvilde
Foto: Stine Tidsvilde

Foto: Tommy Mørck
Foto: Tommy Mørck


Mens Tommy Mørck var i Syrien for at bekæmpe Islamisk Stat, skænkede han ikke den danske lov mange tanker.

Derfor er han i dag i Danmark dømt efter terrorparagraffen.

Mens han bevægede sig rundt i Syrien sammen med YPG, brød han den del af terrorloven, der bestemmer, hvilke zoner det var forbudt at være i uden tilladelse fra de danske myndigheder.

- Men når man tager sådan en beslutning om at sige farvel til sit liv og familie i Danmark, måske 'for good', så var lovgivningen min mindste bekymring. Selv hvis der er en lov omkring det, skal det ikke påvirke min beslutning, jeg tager afsted uanset hvad, slår Tommy Mørck fast.

Loven er sat i verden for at straffe Syrien-krigere, der rejser fra Danmark for at slutte sig til Islamisk Stat.

'Møder du ikke til tiden, bliver du anholdt'. Indkaldelsen til fængslet læser Tommy Mørck her:


Nytårsdag, mens Tommy Mørcks deling spiste frokost i en - troede de - sikret bygning i en tom landsby, endte de i bagholdsangreb.

Før de vidste af det, regnede det med skud og et par håndgranater.

Çîya Rohani kørte Tommy Mørck rundt i Syriens konfliktzoner sammen med en skytte. Foto: Tommy Mørck
Çîya Rohani kørte Tommy Mørck rundt i Syriens konfliktzoner sammen med en skytte. Foto: Tommy Mørck

Tommy Mørck gemte sig bag en mur. Midt i skudlinjen stod hans tætteste kammerater i YPG, chaufføren Çîya Rohani og delingens skytte, som han havde rejst med i flere måneder.

- Çîya blev dræbt, skytten blev skudt igennem ryggen, så jeg var den sidste tilbage i teamet. Det var hårdt.

Tommy Mørck bliver tom for ord, når han fortæller om den dag, IS dræber en af tætteste kammerater for øjnene af ham:


Den dag så Tommy Mørck sin chauffør, Çîya Rohani, ånde ud.

- Alting væltede ind over mig. Jeg blev sindssygt udmattet. Jeg ønskede mig langt bort. Jeg skal bare væk, slut, overstået kapitel, jeg gider ikke mere, fortæller han om de tanker, han havde, mens han holdt sig ude af skudlinjen. Han fortsætter:

- Men det gik jo ikke, for jeg havde lovet dem, at jeg skulle være der i et halvt år.

Den store, følelsesmæssige reaktion kom aldrig.

- Efter nogle dage, hvor jeg var kommet tilbage til de andre og fik bearbejdet episoden, gik livet videre.

- Det er livet for dem dernede, det er deres verden, og jeg var nu en del af dem, så det var også min. Jeg er sikker på, at jeg ikke var kommet så godt fra det psykisk, hvis ikke jeg var blevet sammen med dem efter den episode, fortæller han.

Chaufføren er fotografen bag billedet af Tommy Mørck. Foto: Tommy Mørck
Chaufføren er fotografen bag billedet af Tommy Mørck. Foto: Tommy Mørck

Tommy Mørck blev trukket væk fra frontlinjen, og de sidste måneder, han tjente militsen, fik han lov at stå vagt.

Efter at have betalt YPG tilbage med sine seks måneders arbejdskraft, blev han smuglet ud af Syrien. Han købte en billet og tog et fly hjem til Danmark. Direkte ind i PET's søgelys.

Foto: Tommy Mørck
Foto: Tommy Mørck

Foto: Stine Tidsvilde
Foto: Stine Tidsvilde


Siden 23. september har Tommy Mørck siddet i Nørre Snede Fængsel for at afsone sin dom på seks måneder.

Han sidder fængslet på samme vilkår, som hvis han havde kæmpet på den anden side af konflikten.

Udvidelsen af terrorparagraffen om at rejse ind i forbudte områder har kun ramt Tommy Mørck og én anden dansker, der også kæmpede mod Islamisk Stat i Syrien.

Se Tommy Mørck vælge sit sidste måltid i friheden og sige farvel til sin kæreste:


141 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere