Vold mod sundhedspersonale - Jeg blev udsat for voldtægtsforsøg – Ekstra Bladet
Samfund

Vold mod sundhedspersonale - Jeg blev udsat for voldtægtsforsøg

 

I nattens mulm og mørke vandrer Bettina Petersen op og ned ad de stille villaveje i Køge.

Resten af kvarteret sover. Men det kan Bettina ikke. Det kan hun sjældent. Mareridt og katastrofetanker fylder hovedet og får hjertet til at galopere afsted. Sådan har det været, siden hun blev sygemeldt i oktober 2015.

- Det var et voldtægtsforsøg fra en patient, der knækkede mig, fortæller Bettina Petersen, der arbejdede som ansvarshavende sygeplejerske på en psykiatrisk afdeling.

Hendes fortælling er hård, men ikke enkeltstående.

Hver tredje kvinde i sundhedssektoren udsættes for vold eller trusler, viser en ny undersøgelse fra Rockwoolfonden.

- Jeg tror ikke, den almene dansker er klar over, hvad der indimellem foregår bag hospitalsmurene, siger Bettina, der i dag lider af PTSD og er førtidspensionist.

- Vi går på arbejde for at hjælpe og redde andre mennesker, men risikerer samtidig at få vores eget ødelagt på grund af trusler og vold.

Har du oplevet vold som ansat i sundhedssystemet? Skriv til journalisten ved at klikke her

 

Bettina var sygeplejerske i psykiatrien i mere end et årti. Læs hendes historie

 

Vi skal helt tilbage til 1999. Det år blev Bettina Petersen færdiguddannet som sygeplejerske.

- Allerede dengang var faget mit liv og min identitet, fortæller Bettina, der heller aldrig stiftede familie, fordi hun var optaget af sit arbejde. 

Hun kom ind i psykiatrien stort set med det samme, og siden 2001 har hun været ansvarshavende aften- og natsygeplejerske på flere af de psykiatriske afdelinger, som huser landets tungeste patienter.

Hun har passet alt fra dobbeltdiagnosticerede, misbrugere og anbringelsesdømte kriminelle - mordere, pædofile, narkoforbrydere og voldtægtsmænd - og hun er blevet rost af ledelsen for at udvise 'usædvanligt stort engagement'.

- Jeg satte en kæmpe ære i at hjælpe patienterne. Mit formål var, at de skulle udgøre mindst mulig risiko, når de engang skulle lukkes ud blandt almindelige mennesker igen, fortæller hun.

Over årene har hun oplevet lidt af hvert, fortæller hun.

- Jeg har overværet selvmordsforsøg og selvskade samt vold og trusler både de indlagte imellem og rettet mod personale. Jeg har set kollegaer blive slået til blods af psykotiske patienter, og kollegaer gå hjem og aldrig komme tilbage efter en eller flere voldsepisoder, fortæller hun.

- Når man er i psykiatrien, bliver det unormale normalt. Man vænner sig til at få sine grænser overskredet igen og igen.

Hver tredje kvinde i sundhedssektoren udsættes for vold eller trusler

Ansatte i sundhedssektoren er markant overrepræsenterede, når det kommer til vold og trusler på arbejdspladsen.

Det viser blandt andet en ny rapport fra Rockwool Fondens Forskningsenhed.

Her svarer 33,7 procent af de kvindelige ansatte og 24,6 procent af de mandlige ansatte, at de har oplevet trusler eller fysisk vold det seneste år.

Begge tal står i kontrasten til arbejdsmarkedet generelt. Her ligger tallene på 14 procent for kvinderne og syv procent for mændene.

Den nye undersøgelse er baseret på 77.388 besvarelser på en spørgeskemaundersøgelse, der blev sendt ud til 167.422 tilfældige lønmodtagere i alderen 16-64. I sundhedssektoren er 15.725 blevet spurgt, og 9.246 personer har svaret.

 

 

I mange år forstod Bettina Petersen ikke de kollegaer, der begræd det belastende arbejdsmiljø i sundhedssystemet.

- Du kan møde mange ansatte, der ikke oplever volden og truslerne som et problem. Det gjorde jeg heller ikke selv dengang. Jeg var en sej motherfucker. Men på et tidspunkt knækker filmen, siger hun.

Den aften, hvor filmen knækkede for Bettina, var hun ansvarshavende på en aftenvagt.

- Jeg havde ansvaret for to afsnit med 26 patienter, og vi var fire på arbejde. Pludselig gik alarmen, og jeg skulle skynde mig derhen, hvor alarmen blev kaldt, fortæller hun.

- På vejen møder jeg en patient, som står alene på gangen. Patienten er en ung somalisk mand, som er kriminel og kendt som voldelig. Jeg betragter ham som en risiko, fordi det er han altid, men jeg skal egentlig bare forbi ham.

- Da jeg prøver at komme forbi, griber han fat i mig. Han kalder mig luder og siger, at jeg skal have pik - river i mit tøj, tager mig på brysterne og rager på mig.

 

Han kalder mig luder og siger, at jeg skal have pik

 

Bettina kan stadig ikke fortælle historien uden at bryde i gråd. Hun husker lugten af manden, men resten er sløret.

- Det næste, jeg husker, er, at jeg løber ned ad gangen til de kollegaer, som har kaldt alarm. Det viser sig, at de har låst sig inde, fordi de også er blevet overfaldet af den somaliske patient, fortæller hun grådkvalt.

- Jeg var den ansvarshavende, så det var mit job at hjælpe de andre og få situationen under kontrol, uagtet at jeg selv lige var blevet overfaldet, siger hun.

- Jeg meldte heller ikke ud, at jeg havde behov for hjælp af den simple grund, at jeg plejede at være hårdfør og troede, jeg havde styr på det.

Men det havde Bettina ikke, og den efterfølgende vagt blev hendes sidste.

Det har taget Bettina lang tid at huske, hvad der mere præcist skete på hendes sidste aftenvagt, og først efter tre års konsultationer hos en psykiater er hun blevet i stand til at tale om det

 

Efter den skæbnesvangre aftenvagt i 2015 har Bettina Petersen fået konstateret 'Kompleks PTSD' og en 'arbejdsbetinget overbelastningsreaktion'.

- Jeg mærker det for eksempel ved, at jeg har dårlig hukommelse, forhøjet blodtryk, tinnitus og muskelspændinger. Jeg spænder så meget, at jeg har ødelagt to kindtænder, siger Betinna.

Hun har siden taget og tager stadig en del medicin - blandt andet for at tage de værste depressive tanker, som indimellem tager hende helt derud, hvor hun overvejer, hvorvidt livet er værd at leve.

- Det er så indgribende, at man ikke kan forstille sig det. Jeg er hele tiden i alarmberedskab. Den mindste lyd eller bevægelse får mig til at fare sammen, og jeg har svært ved at være blandt mennesker. Selv de mennesker, jeg holder af, fortæller Bettina, der sommetider også rammes af angstanfald.

- Det er frygteligt. Pulsen stiger, man sveder, hjertet hamrer, det sortner for øjnene, og man kan ikke få vejret. De første gange troede jeg, at jeg var ved at dø.

Bettina tror ikke, at hun nogensinde vender tilbage til arbejdsmarkedet. Det tror hendes kommune heller ikke, og de har derfor tildelt hende førtidspension.

Tæt ved Bettinas hus ligger havet. Som de mørklagte villaveje er det et tilflugtssted, når kroppen og tankerne er i uro.
Tæt ved Bettinas hus ligger havet. Som de mørklagte villaveje er det et tilflugtssted, når kroppen og tankerne er i uro.

 

En ulykke, der ventede på at ske

 

Selv beskriver Bettina sin historie som 'en ulykke, der ventede på at ske'.

- Patienten var en ulykke, der ventede på at ske. Han var ikke en usædvanlig farlig patient. Han var en typisk patient.

- De sidste mange år tænkte jeg om morgenen, inden jeg tog af sted på arbejde: gad vide, om jeg kommer levende hjem i dag, fortæller Bettina, som i perioder gik med en saks eller kniv i lommen på sin arbejdsvest grundet frygten for at blive overfaldet.

Bettina Petersen anmeldte aldrig episoden til politiet. Til gengæld har hun anmeldt sin PTSD som en arbejdsskade. Sidstnævnte er blevet afvist med følgende begrundelse:

'Du har været udsat for forskellige belastende episoder, men efter vores vurdering, ikke ud over, hvad man kan være udsat for, når man arbejder inden for det psykiatriske område.'

Både Dansk Sygeplejeråd og Lægeforeningen har fortalt Ekstra Bladet, at Bettinas historie ikke er enkeltstående, og at ansatte indimellem oplever både voldtægtsforsøg og fuldbyrdede voldtægter. Læs mere om det her: Se også: Ansatte i sundhedssektoren udsættes for voldtægt

Har du oplevet vold som ansat i sundhedssystemet? Skriv til journalisten ved at klikke her