Åer og kanaler lukkes af frygt for oversvømmelse

Nordsjælland er lørdag aften under pres på grund af forhøjet vandstand. Beredskab kæmper mod vandmasserne

Stormen Egon presser hav vand ind i åer og kanaler og giver problemer med oversvømmelser (Foto: Per Rasmussen)
Stormen Egon presser hav vand ind i åer og kanaler og giver problemer med oversvømmelser (Foto: Per Rasmussen)

Stormen Egon lægger lørdag aften et hårdt pres på det nordlige Sjælland. I Frederikssund Kommune har man valgt at lukke flere åer. Også nabokommunen Halsnæs er presset. Her har man sat en prop i kanalen gennem Frederiksværk.

Frederikssund Kommune oplyser, at det er åerne i Over Dråby Strand og Dalby Huse, hvor vandstanden er blevet så faretruende høj, at man har valgt at lukke dem med sandsække og pumpe vandet ud af åerne.

Se også: Eksplosiv storm-brand ved Roskilde

- Når vandet stiger i fjorden, så løber det ind i åen. Her har vi så spærret med sandsække, så vandet ikke kan komme ind, og det vand der er i åen pumper vi i stedet ud i fjorden, fortæller beredskabschef Kim Lintrup til Ritzau.

Man har desuden sendt beredskab til Kulhuse i det nordlige Hornsherred mellem Isefjord og Roskilde Fjord for at fylde sandsække og for at hjælpe med at transportere dem til folks adresser.

- Der er nogle sommerhusejere i de yderste rækker, som har fået vand på grunden, og det er et område, der ligger meget lavt, siger Kim Lintrup.

En surfer ved Lolland trodser Egon, og kaster sig i bølgerne. Stormen har nået Orkanstyrke flere steder (Privatfoto) Samfund - 10. jan. 2015 - kl. 20:01 Følg stormen live: Egon fortsætter sit togt natten over

Stormen Bodil skabte i december 2013 store oversvømmelser blandt andet i Frederikssund, men så galt går det næppe denne gang.

- Det er klart, at folk er meget nervøse. Men ud fra de prognoser, der er nu, så bliver vandstanden en halv meter lavere denne gang, fortæller Kim Lintrup.

Det er ikke kun langs Roskilde Fjord og Isefjord, at der er problemer. Nordsjællands Politi oplyser, at man på Vedbæk Havn har afspærret et område, fordi vandet er gået over kanten. I Hornbæk Havn står vandet også helt til kanten.

Længere mod Vest på Gniben på den yderste del af Sjællands Odde meldes der om brud på et dige.

Operativ chef i Beredskabsstyrelsen Lars Høg Schou oplyser, at man er til stede på Gniben med 21 mand, som skal etablere et 200 meter langt dige af sandsække.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere