Havde man håbet på at kunne feste i Aalborgs gader til det årlige karneval i år, er der desværre skuffende nyt.
For Aalborg Karneval er nemlig aflyst igen i år på grund af coronavirus.
Det skriver Nordjyske.
- Vi er enormt ærgerlige, men har egentlig været indstillet på i længere tid, at det må være sådan. Men derfor havde vi selvfølgelig håbet, siger Mette Bugge, der er formand for Aalborg Karneval til mediet.
Hun siger også, at det ikke har været muligt at udskyde karnevallet til et senere tidspunkt, hvor flere danskere er blevet vaccineret, fordi der er et stort set-up omkring begivenheden.
Mette Bugge understreger dog, at de på det kraftigste regner med at afholde festlighederne næste år.
Aalborg karneval skulle have fundet sted 23. maj.