Ånder lettet op: Ikonisk orgel undgik flammerne

Mandagens flammehav var ikke nok til at lægge en dæmper på Notre Dames enorme orgel

Notre Dame stod mandag aften i flammer. Producer: Martin Lorentsen

Organister over hele verden kan ånde lettede op, efter det nu står klart, at Notre Dames ikoniske orgel har overlevet branden, der hærgede i katedralen mandag aften.

Det skriver AP.

Orgelet er det største i Frankrig, så landets organister frygtede det værste:

- Jeg tænkte, at hvis orgelet var ødelagt, var det en del af mig, der var blevet ødelagt, udtaler Vincent Dubois, en af katedralens organister, til nyedsbureauet.

Notre Dames berømte orgel ses her under katedralens glasmaleri. Foto: Amaury Blin/Ritzau Scanpix
Notre Dames berømte orgel ses her under katedralens glasmaleri. Foto: Amaury Blin/Ritzau Scanpix

38-årige Vincent var kun en teenager, da han første gang fik lov at udfolde sig på det ikoniske instrument, der tæller svimlende 8.000 orgelpiber.

Det var derfor en lettet mand, der onsdag kunne gøre status efter flammernes hærgen.

- Det er en kærlighedshistorie. At høre lyden af instrumentet i dette magiske sted forvandler det en mand, siger Vincent Dubois.

- Nu skal instrumentet bare støves af og renses for sod.

Rensningen kan dog gå hen og blive en længere proces, da hele orgelet skal skilles ad, før man kan rengøre det helt.

Det er derfor også for tidligt at sige præcis, hvornår kirkegængere igen kan nyde musikken fra de mange orgelpiber.

Det er ikke den første gode nyhed, der er kommet ud efter branden. Først kom det frem, at flere uerstattelige artefakter var reddet fra kirken. Senere kom det frem, at rigmænd og kvinder var parat til at smide millioner og atter millioner efter genopbygningen.

Foto: Ritzau Scanpix Samfund - 16. apr. 2019 - kl. 14:22 Hyldes som helt: Reddede uvurderlige genstande

Se også: Milliardær giver kæmpebeløb til Notre Dame

Se også: Stoppet med benzin og lighter i berømt kirke

Se også: Caroline Fleming i pinlig brøler: 'Det kan du simpelthen ikke mene'

68 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere