Året der gik: Sportsstjerne tiltalt - sagen der chokerede alle

Tv-redaktionen har gennemgået de mest populære indslag fra året, der gik. I klippet kan du se den udvalgte video fra maj måned

Se den mest sete video fra maj foroven
____________________________________

Hvad optog folk i 2014? Hvad delte I på Facebook? Hvad fik jer seere op fra stolen, og hvad fascinerede, forargede og forundrede?

Ekstra Bladet TV vil frem til nytår vise jer de videoer på ekstrabladet.dk, som har optaget jer mest i de forskellige måneder.

I maj måned var der breaking news med en sag, der chokerede de fleste. Sportsdirektør og tidligere professionel cykelrytter, Brian Holm, blev tiltalt for at have sexkrænket en mindreårig pige.

Ifølge anklageskriftet skulle han den 26. april om natten have krænket blufærdigheden på en syvårig pige, der var på besøg i hans hjem.

Oprindeligt var der navneforbud i sagen, så offentligheden blev kun gjort bekendt med, at en tidligere sportsstjerne var sigtet.

Den 27. maj valgte Brian Holm dog at bryde navneforbuddet og stå frem og tale offentligt til et pressemøde. Pressemødet viste vi her på sitet, og det blev det mest sete indslag på ekstrabladet.dk i maj måned, og rundt omkring skabte sagen stor debat.

Se det omtalte pressemøde i klippet ovenfor.

Den 3. juli i år faldt der dom i sagen, og en enig domsmandsret frikendte Brian Holm, da den ikke fandt fældende beviser for, at sagen fandt sted.

Efter dommen var det en tydeligt påvirket Brian Holm, der stillede op for pressen. Se interviewet i klippet her:

[No available link text]

(21. december) TV: Vild med sex i landets største swingerklub

(20. december) TV: Blodig hvaleksplosion optog danskerne i februar

(19. december) Året der gik: Sex og vold i Big Brother stjal opmærksomheden i januar

Tv-redaktionen har vurderet, hvilke videoer der har optaget folk mest muligt i de forgangne måneder ved at kigge på kommentarer på ekstrabladet.dk, visninger og interaktioner, som betyder kommentarer og delinger på de sociale medier.

0 kommentarer
Vis kommentarer