Årets første forårsweekend: Så lækkert bliver det

En del sol og temperaturer op til 10 grader byder den kommende weekend på

En gåtur i Kongens Have i København kunne være en af mulighederne, hvis man vil udenfor og nyde vejret i weekenden. (Foto: Jonas Olufson)
En gåtur i Kongens Have i København kunne være en af mulighederne, hvis man vil udenfor og nyde vejret i weekenden. (Foto: Jonas Olufson)

Nu skulle den være god nok.

Foråret er kommet til Danmark og i den kommende weekend vil der være rig mulighed for at kunne komme udenfor og nyde solskin og varme, oplyser DMI.

- Der bliver gode chancer for sol, meget svag vind og temperaturer op mod de 10 grader, siger vagthavende meteorolog ved DMI Anja Bodholdt.

Og selvom det ikke bliver helt skyfrit, tør hun godt love, at vi får en fin weekend vejrmæssigt.

- Det er småting, der adskiller lørdag og søndag, så det bliver den første rigtige forårsweekend.

Hele landet kan samtidig se frem til det fine vejr, men fra morgenstunden og lidt frem kan der være risiko for tåge.

- Når det er så klart om aftenen, så bliver der dannet tåge, og solen får det først brændt af i løbet af formiddagen. Men hvor det præcist kommer, kan jeg ikke sige.

Og hvis ikke temperaturen bliver tocifret i weekenden, så tør Anja Bodholdt godt love, at det sker de kommende dage.

- Det næste stykke tid bliver domineret af højtrykket, der ligger over Skandinavien. Dagene vil ligne meget hinanden, og selvom temperaturerne vil variere lidt, vil det stadig være forholdsvist varmt.

Nattefrosten kan vi dog ikke sige farvel til.

- Den vil stadig komme, og det vil kunne vare helt til april.

Dagens vejr bliver i øvrigt også pænt med lidt sol op af dagen og temperaturer på 4-8 grader.

I 2015 kom Nikita Klæstrup med gode råd til forårsmoden. Se eller gense det her

6 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere