Årets højeste temperatur er målt i Nordsjælland

Onsdagens varmerekord på 31,1 grader er blevet slået søndag, siger DMI's vagthavende meteorolog

Hvor meget solcreme skal du egentlig bruge, når du skal ud i solen? Peter Dalum fra Kræftens Bekæmpelse giver svar her. Producer: Martin Lorentsen

32,2. Så mange grader viser termometeret i Nordsjælland søndag eftermiddag omkring klokken 14.

Det er den foreløbigt højeste temperatur, der er blevet målt i Danmark i år.

Det oplyser den vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), Erik Hansen.

Han fortæller, at der er god mulighed for, at der også er blevet sat lokale varmerekorder andre steder i landet.

Inden søndagens varme ramte Danmark, var den højeste temperatur, der var målt, 31,1 grader i år. Det blev målt onsdag hos DMI på Østerbro i København.

Noget tyder dog på, at vi skal nyde søndages varme, for den er allerede på vej væk igen.

- Det bliver noget koldere. Der er en koldfront på vej ind vestfra, og temperaturerne er allerede begyndt at falde i Vestjylland, hvor de faktisk ligger under 20 grader.

- Det bevæger sig østpå og rammer Københavnsområdet sent i aften. Så falder temperaturen, og der bliver den ved med at ligge den kommende uge, hvor vi får en noget køligere luft ind vestfra, siger Erik Hansen.

Der har også været varmt ved 14-tiden i Nakkehoved, hvor der er målt 31,9 grader.

78 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere