Årets nytårstorsk: Op med whiskybæltet

Vi skal snart have kåret Ekstra Bladets nytårstorsk 2018. Herunder kan du læse om den tiende og sidste kandidat

Skal Pernille Vermund have den ubestridte ære af at blive kåret som årets Nytårstorsk af Ekstra Bladet? Hun er i hvert fald vores tiende bud på en vinder. Tegning: Morten Ingemann
Skal Pernille Vermund have den ubestridte ære af at blive kåret som årets Nytårstorsk af Ekstra Bladet? Hun er i hvert fald vores tiende bud på en vinder. Tegning: Morten Ingemann


Whiskybæltets blonde datter, Pernille Vermund, er leder af Nye Borgerlige. Hun stiftede partiet i 2016. Ifølge eget udsagn over rigelige mængder rødvin, og man kan have en mistanke om, at der ikke er blevet sparet på rødvinen siden.

I hvert fald siger Vermund ofte noget ret mærkeligt.

Og her tænker jeg ikke kun på, at hun ustandselig opremser tre ultimative krav til en kommende dansk statsminister efter næste valg:

– Vores krav er et fuldt asylstop, udlændinge i Danmark skal forsørge sig selv og kriminelle udlændinge udvises konsekvent efter første dom.

Den udlændingepolitik ville få selv Ungarns Viktor Orbán til at rødme, som Hans Engell har formuleret det.

Nærmest socialdemokrat
Det vil nok ligge lidt tungt med at få Lars Løkke med på de idéer. Danmark kunne også risikere at blive smidt ud af diverse internationale organisationer.

Men hvis vi nu tænker os, at Løkke alligevel bøjede sig, så har Vermund flere krav. Hun sagde til Jyllands-Posten:

’Han er nærmest socialdemokrat. Hvis han fører den økonomiske politik, som han fører nu, vælter vi ham’.

Lars Løkke får det ikke nemt, hvis der er blåt flertal med Nye Borgerlige efter næste folketingsvalg.

Tegning: Morten Ingemann
Tegning: Morten Ingemann

LA på speed
Nye Borgerliges økonomiske politik er som Liberal Alliance på speed.

Topskatten afskaffes, det samme skal selskabsskatten og registreringsafgiften, og i det hele taget vil partiet lette skatter og afgifter for 120 milliarder kroner. Frem mod 2025 skal den offentlige sektor barberes for 155 milliarder.

Den plan kræver gigantiske besparelser. Hvis man for eksempel nedlægger sundhedsvæsen og politi helt, vil der stadig mangle mange milliarder. Bare for at give en idé om omfanget.

Partiet er ikke ret specifik, når det handler om, hvor pengene skal hentes.

Der er naturligvis noget med udlændingene, kontanthjælp og SU beskæres og efterløn skal væk, men vi er stadig et stort stykke fra målet.

Til gengæld ved vi, at Nye Borgerlige vil afskaffe den kommunale udligning – det vil vække jubel i whiskybæltet.

Og vi kan lige en passant nævne, at Nye Borgerlige også vil have os ud af EU. I Storbritannien ser man, hvor fin en idé det er.

Små gasfyr
Så er der miljøpolitikken. Til Altinget forklarede Vermund, at ’klimaet altid har forandret sig’.

Det siger Trump også, så hvorfor gøre noget?

Skal det endelig være, mener Vermund, at vi bedst kan løse miljøproblemer ved at handle med de fattige lande, så de bliver rigere:

’For jo højere et land kommer op i velstand, desto mindre forurening og CO2-udledning og så videre.’

Da Altingets journalist gav udtryk for berettiget skepsis, fremturede hun:

’Nej, dem, der sætter det største aftryk, er jo de fattigste lande. Der er mennesker i den afrikanske del af verden og Mellemøsten, der stadig opvarmer deres huse med sådan nogle små gasfyr, som står og soder helt vildt’.

Sump af uvidenhed
Information betegnede i en leder Vermunds udtalelser som noget af det dummeste, der nogensinde er sagt i klimadebatten – og her er konkurrencen ellers knivskarp.

Og Folkekirkens Nødhjælp supplerede hjælpsomt ved at oplyse, at en dansker i snit står for 5.9 ton CO2-udledning om året. En indbygger i Malawi for 0,1 ton ...

Nye Borgerliges miljøpolitik bygger på en sump af uvidenhed. Som store dele af partiets øvrige politik i de tilfælde, hvor den da ikke er helt blottet for indhold.

Som når Vermund i Ekstra Bladet skrev om partiets visioner for København og provinsen:

’Nye Borgerlige ønsker en smuk, grøn og levende hovedstad, hvor det er godt at bo og arbejde, og hvor vores fælles historie og kulturarv bevares og gøres tilgængelig for alle danskere. Og vi ønsker præcis det samme for resten af landet.’

Det vil være svært at finde nogen, der er imod det mål.

Skån hende
I en mail skrev Vermund til alle danskere:

’Vores mål er hverken magt eller taburetter. Personligt ville jeg helst være fri.’

Så synes jeg da, at vi skal skåne hende. Til gengæld kan hun få en torsk – der kommer ikke en ny kandidat i morgen.

Det store torskevalg

Pernille Vermund er tiende og sidste kandidat til Ekstra Bladets Nytårstorsk 2018.

I dagens avis på side 18 finder du samtlige nominerede og en stemmeseddel, så du kan deltage i afgørelsen af, hvem der er årets største torsk.

Du kan også meget snart stemme her på ekstrabladet.dk.

Ikke blot kan du glæde dig over at have gjort din demokratiske pligt. Du kan også vinde fine præmier.

Læs om de forrige kandidater her:

Årets nytårstorsk: Sassjaldemokraten

Årets nytårstorsk: Ridder Løkke

Årets nytårstorsk: Dumme i bolden

Årets Nytårstorsk: Støvledamen

Årets nytårstorsk: Gokkeborgmesteren

Årets nytårstorsk: Dansk vask og strygning

Årets nytårstorsk: Lord i lænker

Årets nytårstorsk: Sundhedspladasken

Årets nytårstorsk: Smadremanden

180 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere