Årets største fraværsdag: I dag er den mest deprimerende dag

15. januar 2018 er udråbt til blue monday - den mest deprimerende dag på hele kalenderåret, men flere eksperter advarer mod at gøre grin med den alvorlige sygdom

Føler du dig ekstra vinterdeprimeret i dag, så er du sikkert ikke alene. Foto:
Føler du dig ekstra vinterdeprimeret i dag, så er du sikkert ikke alene. Foto:

Ligger du også under dynen og mangler overskud til at komme af sted på arbejde på denne råkolde januar-morgen?

Så er du muligvis ikke den eneste. En matematisk udregning viser nemlig, at sammenhængen mellem forskellige faktorer, som vejret, gældsniveauet, købekraften og dage efter jul tilsammen betyder, at netop mandag 15. januar 2018 er årets absolut mest deprimerende dag.

Blue monday er dagen blevet døbt, efter man begyndte at bruge nedenstående formel tilbage i 2005. Dengang faldt blue monday dog lidt senere - nemlig 24. januar, men generelt ligger dagen altid i årets første måned og ofte på den sidste eller næstsidste mandag i januar.

W = weather, D = debt, d = indkomst, T 0 tid siden jul, Q = tid siden man ikke kunne overholde sine nytårsforsætter længere. M = lav motivation og Na = følelsen af at man skal gøre noget igen. Kilde: The Sun
W = weather, D = debt, d = indkomst, T 0 tid siden jul, Q = tid siden man ikke kunne overholde sine nytårsforsætter længere. M = lav motivation og Na = følelsen af at man skal gøre noget igen. Kilde: The Sun

Eksperter siger fra
Den britiske psykolog Cliff Arnall er opfinder af begrebet blue monday. Men faktisk kommer tanken om en verdensomspændende 'øv-dag' fra et engelsk rejsefirma, der overbeviste psykologen om at opfinde en formel, der kunne udregne, hvilken dag der er årets mest deprimerende i kalenderen.

Flere eksperter har gennem de seneste år frarådet at markedsføre en deprimerende dag, fordi der findes rigtig mange mennesker, som døjer med depression i forvejen. Ifølge Netdoktoren er depression på vej til at blive en folkesygdom. De anslår, at hver femte dansker i løbet af deres liv vil blive ramt af en depression.

Hos den britiske organisation MIND (Mental health charity Mind) advarer man mod blue monday på sin hjemmeside:

-  Dem af os, der har levet med depression, ved, at disse følelser ikke er afhængig af en speciel dato.

Mind mener, at man skal tage problemet med depression mere alvorligt og ikke lave sjov med sygdommen, som mere end en procent af befolkningen i lande som England, Danmark og Tyskland eksempelvis lever med dagligt:

- At antyde, at der er ligger en bestemt dag bag depression, er en myte. Vi har ikke brug for den slags, og vi er nødt til at tage det mere alvorligt, skriver de blandt andet.

Hos Statens Serum Institut afviser man dog, at der skulle være data, som beviser, at der skulle være mere sygdom eller depression på netop denne dag.

50 kommentarer
Vis kommentarer