Årets Victor har sat livet på spil: - Jeg har brudt tavsheden

Sara Omar modtog mandag prisen 'Årets Victor' fra Ekstra Bladets chefredaktør Poul Madsen

Se hele Sara Omars takketale. TV: Jonas Olufson

Forfatter Sara Omar modtog mandag Årets Victor fra Ekstra Bladet for sin roman ’Dødevaskeren’. Den dansk-kurdiske forfatter, der har boet i Danmark siden 2001, modtager den ifølge Ekstra Bladets chefredaktør Poul Madsen for sit store mod i ytringsfrihedens navn.

- Det er på en gang rystende, forfærdeligt og smukt at læse din bog ’Dødevaskeren’. Men man SKAL læse den. For den er vigtig, og alt for meget af det vi foretager os er ikke vigtigt, sagde Poul Madsen i sin tale til prisvinderen.

Årets Victor er siden 1980 blev givet til journalister, forfattere, fotografere og tegnere, der virker i tidligere chefredaktør Victor Andreasens og Ekstra Bladets ’frække og anarkistiske ånd’.

At netop den 31-årige forfatter er årets vinder af prisen, blev allerede offentliggjort i februar, men mandag modtog Sara Omar så sin pris på Rådhuspladsen 37. Den mørkhårede forfatter rager ikke så højt op i landskabet. Men det gjorde hendes bog.

Skælvende hænder

- Tusind tak for de fantastiske ord. Jeg er helt målløs – og det plejer jeg ikke at være, startede Sara Omar sin takketale med at udbryde. Iklædt en opsigtsvækkende grøn kjole begyndte hun herefter sin forberedte tale. Hendes hænder, der knuger det hvide talepapir, ryster.

-Alle mennesker fortjener lys, siger hun.

- Jeg har brudt tavsheden. Min tavshed. Det har jeg udelukkende gjort, for at inspirere de tavse stemmer til at gøre det samme.

Da talen falder på hendes døde datter – noget hun sjældent ynder at tale om – knækker stemmen.

- Denne betydningsfulde pris skal først og fremmest dedikeres til min døde datter, som altid er ved min side, og som er dele af årsagen til at jeg fandt styrken og modet til at skrive Dødevaskeren.

Sagen står Omars hjerte meget nært, men til prisoverrækkelsen kæmper hun en kamp for at undertrykke de voldsomme følelser.

Modige ord om en by i Kurdistan

’Dødevaskeren’ omhandler ømtålelige emner som muslimsk, og Omar gjorde sig gennem den til en slags bannerfører for en religionskritik - et oprør mod en middelalderlig kultur, hvor mænd anses som bedre end kvinder. Læseren følger pigen Frmesk i to forløb. Først i den meget muslimske landsby Zamwa, mens man i den anden del følger Frmesk voksen og indlagt på Skejby Hospital i Aarhus med voldsomme skader.

Sara Omar er selv opvokset i Zamwa.

Romanen er af Information blevet kaldt ’et nyt vigtigt kapitel i dansk litteraturhistorie’, mens Politiken døbte bogen ’den modigste bog, der er udgivet i år’. Og netop mod omhandlede Poul Madsens tale også.

”Dine ord bevæger sig i et minefelt. Det kræver derfor et utroligt mod at bruge ytringsfriheden på den måde du gør det i dagens Danmark. Du er blevet tavse kvinders talerør,” sagde han. ”Og det er sket med dit eget liv som indsats.”

I 2017 var det den norske chefredaktør på Aftenposten, Espen Egil Hansen, der vandt prisen for sit opgør med Facebooks skarpe censur af historiske billeder. Og året før var det det samfundskritiske satireprogram Den Korte Radioavis, der modtog prisen.

Trusler og hemmelig adresse

Sara Omar har siden udgivelsen af bogen levet på en hemmelig adresse. Det er nødvendigt, da hun angiveligt modtager trusler. I et interview til Ekstra Bladet uddybede hun i februar, hvem der truer hende:

- Det er den konservative del af det samfund, som jeg kritiserer. Om det så er Mellemøsten eller parallelsamfundet.”

Med prisen følger en brosten, et pengebeløb og en weekendtur til Hotel Dania i Silkeborg, der var Victor Andreasens hjemby.

Læs hele Sara Omars tale her

Tale til uddelingen af Victorprisen 2018

Jeg står her foran jer i dag som en kvinde, der vil kæmpe til det sidste med alt hvad jeg har, med alt hvad jeg indeholder og alt hvad jeg består af. Jeg står her foran jer, fordi jeg vil bekæmpe undertrykkelse af kvinden i alle afkroge i vores samfund. Jeg er ligeglad med om hun er hvid, brun eller sort. Jeg er ligeglad med om undertrykkeren er jøde, muslim, kristen eller Ateist. Jeg er ligeglad med om jeg bliver kaldt Kufaar, vantro eller hedning. Det vigtigste for mit eksistensgrundlag i dag er at kæmpe for kvinders frihed til at eksistere. Kvinders frihed til at vælge sin udkårne. Til at leve det liv hun ønsker at leve. Ingen kulturer, religioner, eller traditioner er perfekte, men alle har potentialet til at blive forandret og forbedret.  Det er derfor jeg står her i dag og jeg er dybt beæret over at få lov til at tale frit fra mit aller inderste og at blive belønnet med Victorprisen for mit mod. 

Men vi kan ikke forandre verden, ved at tale ned til hinanden. Vi skal tale hinanden op. Vi kan ikke forandre verden, ved at slå ned på dem, som er såret og som vi tror at vi ikke evner at forstå. Mod består bedst, når det med åbent sind og modigt hjerte, tør at stå på de fremmedes marker og se verden gennem deres øjne. Vi baner ikke vejen for dem som måske bliver undertrykt, ved at fortælle dem at vi er bedre og de er mindre. Hvert evigt eneste menneske, har sine kampe i denne verden. At forstå blot et menneske, kræver nogle gange et helt liv. Så for at forstå en hel befolkningsgruppe, vil det kræve enorme mængder af kærlighed, visdom og åbenhed fra os allesammen.

Engang var jeg en tavs stemme selv, en skygge i en mandsdomineret verden. Det er jeg ikke længere og det er udelukkende fordi jeg nægtede at blive påduttet overbevisninger, jeg hverken kunne eller ville stå inde for. Derfor ser jeg ikke ned på de som stadig er tavse i dag. Jeg ser ikke ned på de undertrykte eller på dem som er indoktrineret til at have meninger, som ikke er deres. Jeg har brudt tavsheden. Min tavshed. Det har jeg udelukkende gjort, for at inspirere de tavse stemmer til at gøre det samme. Fordi jeg har det ydmyge ønske om at være med til at sætte mennesket fri i stedet for at fængsle dem, deres sind og deres hjerter.

Vi er nødt til – ikke kun som kvinder, men som samfund – at stå sammen i kampen om at gøre op med det patriarkalske syn, der er på kvinders rolle og værdi i visse muslimske kredse, så tavsheden kan brydes. Der findes intet menneskeligt hierarki! Vi er alle skabt af kød og blod. Vi består af et ens indre og vi kan og skal ikke finde os i, at der gøres forskel – at der udnyttes, undertrykkes og ligefrem lemlæstes på baggrund af forskruede forestillinger om, hvornår et menneske har værdi. Alle mennesker er værdifulde. Alle mennesker fortjener kærlighed. Alle mennesker fortjener lys i livet.

Jeg har altid troet på styrken i ordet. Jeg tror på, at litteratur har magten til at ændre på verden og på vores forestillinger om, hvordan verden skal se ud. Hvis mine ord kan tænde lys et sted, hvis de kan bidrage til at skabe generationer af frie menneskesind og bedre vilkår for børn og kvinder, så ofrer jeg gerne alt, velvidende at jeg er med til at tænde et lys hos de tavse stemmer. Et lys der måske en dag skinner så klart, at stemmerne får mod og styrke til at følge frihedens og retfærdighedens spor. Det er her den sande revolution starter. Jeg tager bladet fra munden, og jeg håber at I, mine kære medsøstre, vil føle jer inspireret til at gøre det samme.

Mod kan kun finde sted i et rum, hvor angsten også er tilstede. 

I et konservativt muslimsk samfund, går man hele tiden med tanken om at ens ry og ære er vigtigere end ens liv - at det er vigtigere at gå op i familiens ry og ære end at bekæmpe incest og seksuelle overgreb. At ens datter bliver ødelagt for øjnene af én taler man ikke om fordi man ikke vil plette familiens ry - og ære.

Som jeg tidligere har ytret, er undertrykkelse og vold af kvinden noget, der foregår i alle samfundslag, det er et universelt problem - Men jeg taler om det jeg kender, og det er den muslimske verden, som jeg stammer fra og som jeg kender - så må alle jer andre påtage jer det ansvar, at tale om de miljøer, kulturer og religioner I kommer fra og kender til. Og jeg håber, at I vil gøre det, for så kan vi tage den fælles kamp for menneskerettigheder sammen.

Nu skal der selvfølgelig lyde en stor tak for den flotte pris. At blive hædret for at være modig er en ganske særlig oplevelse, og jeg vil gemme jeres ord til de dage, hvor mit eget mod udfordres eller frygten er størst. Denne betydningsfulde pris skal først og fremmest dedikeres til min døde datter, som altid er ved min side, og som er dele af årsagen til at jeg fandt styrken og modet til at skrive Dødevaskeren. Det er hendes små hænder, der nu står med en pris, der hædrer modet og forhåbentlig giver håb og lys til alle hendes og mine medsøstre.

Men jeg kan ikke blot takke på mine egne og min datters vegne. Min historie tilhører mange, og både de der står frem, men også dem, der lever i stilhed, er de sande modtagere af denne pris. Det er jer, jeg skriver til. Det er jer, jeg kæmper for. I er de sande helte. Jeg kender jeres stærke indre, som sørger for, at der er en dag i morgen, men det er mit håb, at jeg med Dødevaskeren kan gøde jorden for jer, så I føler, I har et sted at tale fra. Mit budskab til jer i dag er: Se, kære søstre, verden lytter til jer!

Tak til Ekstra Bladet for - med Victorprisen - at anerkende modige mennesker hvert år. Jeg er beæret over at befinde mig i en kategori med beundringsværdige, revolutionerende og skelsættende mennesker og medier, som alle er symbolet på den ytringsfrihed, som er vores ret som mennesker.

Der er lys og håb for os alle, og lige nu har I sørget for, at mit skinner klarest.

Tak.

1 af 2 
2 af 2 
kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna Cecilia Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen