Aarhus-borgmester skrotter stormoské efter afsløringer

Efter de seneste dages afsløringer af blandt andet et shariaråd i Aarhus har borgmester mistet tilliden

(POLFOTO)
(POLFOTO)

Planerne om at bygge en stormoské i Aarhus er søndag aften styrtet i grus, lyder meldingen fra byens borgmester, som har mistet tilliden til foreningerne bag, Forbundet af Islamiske Foreninger.

- Jeg har meget svært ved at se, at projektet, som har været på tegnebrættet, kan gennemføres.

- Det har hele tiden været en forudsætning, at de foreninger, der står bag det her projekt, vil et aarhusiansk projekt, og nu taler de med to tunger, siger Jacob Bundsgaard (S) til TV2 News.

Se også: Nye optagelser dokumenterer sharia-råd i Danmark

Se også: Forsker peger på gode britiske erfaringer med sharia-råd

Et rødt flertal i Aarhus Byråd bakkede sidste år op om at sælge en byggegrund nær Gellerup til opførelsen af en ny stormoské.

Planen var at stormoskéen skulle ligge tæt på Gellerupparken, men projektet ser nu ud til at vakle.

Det sker, efter TV2's afsløringer af flere imamer, der blandt andet rådgiver en voldsramt kvinde til at undgå politianmeldelse og i stedet søge hjælp hos et shariaråd.

Også SF i Aarhus har mistet tilliden og ønsker at sætte projektet på standby i et år, mens en undersøgelse af det muslimske miljø omkring moskéen sættes i gang.

149 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere