Aarhus Letbane er på skinner igen efter mandagens signalkaos

En fejl på letbanens signalsystem gav mandag bøvl for passagererne, der blev henvist til busser

Efter massive problemer mandag kører Aarhus Letbane tirsdag morgen som vanligt.

Det fortæller Mikkel Schou, projektleder ved Midttrafik.

- Jeg kan bekræfte, at der er normal drift på letbanen med enkelte aflyste afgange. Hvilke afgange der konkret er aflyst, kan man se på Midttrafiks hjemmeside under trafikinformation, siger han lidt over klokken 07.

De mange aflyste tog på Letbanen mandag skyldtes problemer med signalsystemet, oplyste Midttrafik mandag.

- Det er vores fjernstyringssystem, der her til morgen er gået ned, og det er vi ved at få genstartet nu.

- Men vi regner stærkt med, at det hele er oppe at køre igen i løbet af ganske få timer, sagde Michael Borre, direktør i Aarhus Letbane, mandag til TV2 Østjylland.

Der skulle dog gå langt mere end ganske få timer, og letbanen begyndte først at køre på hele strækningen mandag aften.

På grund af problemerne blev der indsat busser på en række af strækningerne. Blandt andet mellem Aarhus Rutebilstation og AUH Skejby.

Man kan orientere sig om afgangene på både Midttrafiks hjemmeside og på Rejseplanen.

9 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere