Aarhus Universitet trækker omstridt rapport tilbage

Universitetet oplyser, at en rapport om oksekøds klimabelastning trækkes tilbage

Aarhus Universitet trækker omstridt rapport om oksekøds klimabelastning tilbage.

Det begrundes med, at den ikke lever op til universitetets standarder for armslængde og uafhængig forskning.

Det oplyser Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug (DCA) på Aarhus Universitet, der står bag rapporten.

Beslutningen kommer, efter at Information har afdækket, at Landbrug & Fødevarer har skrevet afsnit i rapporten og påvirket en pressemeddelelse om resultaterne.

Se også: Medie: Aarhus Universitet lod landbruget skrive på oksekødsrapport

Niels Halberg, der er direktør for DCA på Aarhus Universitet, erkender, at det ikke er efter bogen, at en interesseorganisation indgår i arbejdet på den måde.

- Det lever ikke op til de standarder, universitetet har om uafhængig forskning samt god forsknings-skik og forsknings-formidling, og vi har derfor valgt at trække rapporten tilbage.

- Vi kan ikke leve med, at sådanne forhold skaber tvivl i offentligheden om universitetets integritet, og der vil nu blive strammet op på procedurerne, siger Niels Halberg i en pressemeddelelse.

133 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere