Abekoppe-advarsel: Frygter festivalsex

Dansk professor og WHO-direktør frygter, at abekopper kan sprede sig under sommerens festivaler

Følg Samfund

Ved du noget om sagen, så skriv til Ekstra Bladet på sms 1224 eller på mailen 1224@eb.dk.

Eksperter frygter spredning af abekopper under sommerens festivaler. Ikke mindst efter det første tilfælde er konstateret i Danmark.

Abekopperne spreder sig lige nu i Europa, og er indtil videre bekræftet i Danmark, Norge, Sverige, Tyskland, Belgien, Frankrig, Italien, Spanien, Portugal, Østrig og Storbritannien.

- Når vi går ind i sommersæsonen i den europæiske region, med store forsamlinger, festivaler og fester, er jeg bekymret for, at overførslen kan accelerere, da de tilfælde, der i øjeblikket opdages, er blandt dem, der engagerer sig i seksuel aktivitet, og symptomerne er ukendte for mange.

Det siger Hans Kluge, europa-direktør i WHO, ifølge Nyhedsbureauet Reuters.

Joe Biden siger, at alle bør være bekymrede for abekopper

Dansk ekspert: Kan sprede sig til andre grupper
- Abekopper behøver ikke komme fra sex, men kan også smitte, hvis man for eksempel danser tæt.

Det siger professor fra Aarhus Universitet Søren Riis Paludan til Ekstra Bladet. 

Ifølge viruseksperten, er det dog ikke de store forsamlinger, man skal frygte, men den fysiske og sociale festival-kultur.

- Festivaler er som regel ret fysiske, og låner man en trøje af en person, der har kradset i en blænde, smitter det den vej.

Han understreger, at der ikke bliver tale om pandemi-lignende tilstande som under corona, fordi abekoppe-virussen ikke er luftbåren.

Alligevel er han bekymret for, at sommerens forsamlinger kan sprede sygdommen til andre grupper, hvor abekopperne gives videre.  

- Det er startet i et miljø med mænd, der har sex med mænd. Det er derfor primært der kilden til sygdommen stammer og smitter fra lige nu, men det kan sprede sig til andre kilder i samfundet.

Fredag indkaldte WHO til hastemøde om udbruddet af abekopper, ligesom Sundhedsstyrelsen i Danmark advarede om øget smitterisiko ved sex.

Styrelsen oplyser i en pressemeddelelse, at flere af de aktuelle europæiske tilfælde med abekopper har været blandt mænd, der har sex med mænd.

Ved du noget om sagen, så skriv til Ekstra Bladet på sms 1224 eller på mailen 1224@eb.dk.

Mere fra Ekstra Bladet+

Mette Frederiksens styre er taget til fange

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind