Absurd internet-trend breder sig: 15-årig alvorligt forbrændt

'Hot Water Challenge' er den nye - af de efterhånden mange - udfordringer på de sociale medier

'Ice Bucket Challenge' var den første store af de mange udfordringer, der efterhånden har floreret rundt på de sociale medier. Dengang var udfordringen en nytænkende måde at skabe opmærksomhed om nervesygdommen 'ALS'.

Siden da har flere udfordringer set dagens lys. Det nyeste skud på stammen er 'Hot Water Challenge', hvor det enten gælder om at hælde kogende vand udover folk eller få en til at drikke kogende vand gennem et sugerør.

Det har nu resulteret i, at 15-årige Kyland Clark fra Indianapolis er blevet alvorligt forbrændt.

Det skriver New York Post.

Vækket med et chok
Da Kyland og hans ven hørte om den nye absurde challenge, gik de straks på Youtube for at søge mere information. Her blev de angiveligt også enige om, at det var noget, de skulle prøve.

Derfor valgte Kylands ven at hælde kogende vand udover den unge teenager, mens han lå og sov. Det har sat sin spor på drengen.

- Min hud begyndte at falde af mit bryst, og da jeg kiggede mig i spejlet faldt der hud af her (mens han peger på armen, red.) og fra mit ansigt, fortæller han i et interview med WFSB.

Efterfølgende blev drengen bragt til hospitalet, hvor han var indlagt i en uge, før han kunne udskrives. Det er dog ikke helt overstået for Kyland, der ifølge doktorerne på hospitalet må vente flere måneder på, at huden heler.

- At se min dreng forbrændt på den måde - det var hjerteskærende, siger Andrea Clark, der er mor til 15-årige Kyland.

Det må siges at være en dyr lektie for den unge knægt. Det er blandt andet også derfor, at han vælger at stå frem med sin historie.

- Det er grænser for, hvad man skal gøre i forbindelse med en udfordring og ikke gøre. Lad være med at lade det tage overhånd, afslutter han.

Du kan se drengens voldsomme skader her.

148 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere