Absurd: Privatfly lander på motorvej

Til gengæld kom ingen personer til skade

Mange bilister studsede nok en ekstra gang, da flyet brugte motorvejen som landingsbane midt morgentrafikken. Video: AP/Storyful

Det set utallige gange før, at et fly må sikkerhedslande af sikkerhedsmæssige årsager.

Sjældent sker det dog, at et fly vælger at sikkerhedslande på en motorvej, mens bilerne suser afsted.

Ikke desto mindre var dette tilfældet forleden på en motorvej nær Québec City i Canada, hvor et lille fly af typen Piper PA-28 Cherokee kom på afveje og valgte at lande mit på vejen. Det skriver det canadiske medie CTV News.

Den mærkværdige landing fandt sted torsdag morgen på motorvejen Highway 40. Det var ellers meningen, at flyet skulle være landet på sikker vis i Jean Lesage International Airport i Québec City, men sådan gik det altså ikke.

Ingen kom til skade
Utroligt nok foregik landingen forholdsvis udramatisk, og ingen personer kom til skade. Det fortæller den lokale politidirektør, Helene Nepton.

- Vi modtog opkald, hvor folk nævnte, at et fly var landet på vejen i vestgående retning. Heldigvis landede flyet uden en kollision, og derfor kom ingen til skade. Faktisk var man i stand til at genoptage trafikken kort efter i området, siger politidirektøren ifølge CTV News.

Det vides endnu ikke, hvorfor flyet var nødsaget til at lande midt på motorvejen.

Du kan se den noget utraditionelle landing i videoen oven over artiklen.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Tilbage i 2018 landede et fly også på en motorvej, hvilket du kan se i dette klip. Video: Viralhog

53 kommentarer
Vis kommentarer