Adam Holm om Yahya Hassan: Han er lige som en schweizerkniv med syv-otte forskellige klinger

Studievært Adam Holm mener, at Yahya Hassans udvikling er trist og spild af talent

Hør mere om Yahya Hassans grundlovsforhør

- Jeg synes det er trist. Jeg ryster på hovedet og tænker 'Yahya hvad fanden sker der,' sådan lyder det fra studievært og historiker Adam Holm, som flere gange har interviewet den nu varetægtsfængslede digter og samfundskritiker Yahya Hassan.

- Jeg synes, at det er en trist udvikling for en mand med det uafviselige sproglige talent, som han har, at han tilsyneladende er fanget i noget bandemiljø og med et hævnmotiv, siger han til Ekstra Bladet.

Her er videoen, der angiveligt viser skyderiet, der fandt sted søndag aften (Video: LocalEyes)

Se mere video på localeyes.dk

112 - 21. mar. 2016 - kl. 14:55 Yahya Hassan varetægtsfængslet

Yahya Hassan blev kendt som en ung digter med sproget i sin magt og for sit kritiske syn på særligt det muslimske ghettomiljø i Danmark, som han selv er vokset op i. Mandag blev han sigtet for grov vold efter at have været indblandet i en skudepisode i Aarhus, hvor en ung mand blev ramt.

Adam Holm fortæller, at Yahya Hassan altid selv har anset sig selv for at være mere end en digter.

- Han er en 'bad boy' og har hele tiden selv sagt, at digtene kun var en del af ham, at han også var noget andet. Det 'andet' kan man sige, nok er det han åbenbarer nu, fortæller Adam Holm.

Han forklarer yderligere, at Yahya Hassan har mange forskellige sider af sig selv.

- Han er lige som en schweizerkniv med syv-otte forskellige klinger, siger han og uddyber:

- Han er manden med de 1000 ansigter, og nu ser vi ét af dem. Han har en fornuftig side, en tænksom, en lyttende, en videbegærlig. Han er ligesom et skrivebord med mange skuffer. Der er gangsteren, den kloge, den følsomme, den politiske og lige nu er det den, hvor der står vold på, som er trukket ud, mener Adam Holm.

 

Men vi skal huske på, at Yahya Hassan er meget ung, og har haft en turbulent barndom, mener han.

- Jeg interviewede ham, da han var bare 18 år, og han formulerede sig som en begavet og veltalende mand, med samme livserfaring og sprog som en mand i trediverne. Derfor kan der være mange, som glemmer, at han bare er et barn eller en stor dreng.

Se Ekstra Bladets interview med Tolunay Yildiz, der hævder at Yahya Hassan skød ham, her 

(Foto: Joachim Ladefoged) 112 - 21. mar. 2016 - kl. 13:13 17-årig skudt: Yahya Hassan sigtet

Ifølge Adam Holm kan Yahya Hassans opvækst med svigt være årsag til den opførsel, Yahya Hassan udviser i dag.

- Man skal huske, at han har oplevet svigt i sin barndom og har været fanget i et kompleks mellem at være flygtning med palæstinensiske forældre og boet i en ghetto, samtidig med at han er vokset op i et frit videnssamfund med adgang til stoffer, fest og kvinder, forklarer han, dog uden at forsvare hvad Yahya Hassan har gjort.

- Han er rå, og han mestrer både det intellektuelle sprog og gadens sprog. Der er ikke mange, som mestrer begge sprog, og det gør han, men når man kommer der til, hvor man har skudt på anden person, så er man bragt ud et sted, hvor det virker desperat, også selvom Yahya siger, at han bare passer på sig selv, og er en mand, siger Adam Holm og fortsætter:

- Han lever en form for gangster-liv, som nok havde fået større opbakning og beundring andre steder i verden. Han ryger fed, tager måske andre stoffer og har våben. I en anden virkelighed end den danske ville han nok være mere beundret, siger Adam Holm.

Han mener dog, at det er en trist udvikling Yahya Hassan har gennemgået.

- Med mindre at det her er en del af en happening, et slags kunstværk, så er det en trist udvikling for en fyr, der for bare halvandet år siden blev tiljublet af alle, siger Adam Holm, der stadig nærer et lille håb for Yahya Hassans fremtid.

- Han er på vej med digtsamling nummer to, og det kan være at den lægger Danmark ned igen.

Hør Yahya Hassans forsvarer, Hanne Ziebe, kommentere grundlovsforhøret her

Hør anklageren, Lars Petersen, kommentere grundlovsforhøret her

308 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere