Adidas taber stor retssag

Adidas kan ikke længere opkræve penge, hvis andre firmaer bruger deres logo

Foto: Adidas
Foto: Adidas

Den tyske sportstøjsgigant Adidas har mistet ophavsrettigheden til deres logo.

Det er en kendsgerning, efter de onsdag tabte en retssag ved EU-Domstolen.

Det skriver flere udenlandske medier heriblandt France24.

Domstolen stadfæstede onsdag en dom fra 2016, hvor Adidas og det belgiske skofirma kaldet 'Shoe Branding Europe' var i en retssag om ophavsret. Dommen lød, at Adidas ikke længere kunne opkræve penge, hvis andre firmaer brugte et lignende logo - og det samme var afgørelsen onsdag.

'EU-domstolen bekræfter, at Adidas ikke kan have ophavsrettigheder over de tre parallelle striber,' skrev domstolen i afgørelsen.

Det ellers let genkendelige logo er blevet vurderet til ikke at være 'karakteristisk nok' til, at de kan kræve ophavsret.

'Logoet er ikke lavet af række forskellige unikke mønstre og former, men er en helt almindelig figur, som man ikke kan tage patent på,' skrev domstolen.

Adidas kan anke dommen den øverste EU-domstol, men det vides endnu ikke, om sportsgiganten ønsker at gøre dette.

50 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere