Annonce:
Annonce:

Advarer: Ældreplejen er en tikkende bombe

Hvis ikke pårørende og civilsamfundet træder til, ser vi ind i serviceforringelser, forudser toppolitiker

Annonce:
Følg Samfund

Hvis ikke vi skal kigge ind i serviceforringelser i fremtiden, skal der gøres noget radikalt anderledes. Det mener Christian Budde (V), der er rådmand for sundhed og omsorg i Aarhus Kommune og en del af sundheds- og ældreudvalget i Kommunernes Landsforening.

- Det er den største udfordring i velfærdssamfundet, og jeg ser det som en tikkende bombe, der tikker en smule højere hver eneste dag, siger han til TV2 Østjylland.

På grund af flere ældre borgere har den offentlige sektor i 2030 behov for cirka 44.000 ekstra medarbejdere – i hvert fald hvis vi skal leve op til det nuværende serviceniveau. Samtidig forventes det, at det private erhvervsliv får brug for 95.000 medarbejdere.

Arbejdsstyrken vokser dog kun med 50.000. Det viser en analyse fra KL.

Annonce:

Ambitionen om at nytænke ældreplejen deler han med regeringen. Ved at gøre op med bureaukrati vil de gøre plads til den varme og omsorg, der er forsvundet fra ældreplejen.

- Vi vil hellere have, at social- og sundhedshjælperen kan spille kort med de gamle, (…) end at de skal bruge tid på at dokumentere, at de har udført deres arbejde, står der i regeringsgrundlaget.

Det er en passus, som Christian Budde (V) studser noget over.

- De kommunale midler er begrænsede. Der er nogle ting, vi ikke kan levere fremadrettet, og der bliver serviceforringelser, hvis vi ikke får hjælp af staten og civilsamfundet, siger Christian Budde.

Mandag kunne vi fortælle, at også formanden for KL, Martin Damm (V), mener, at Christiansborg-politikerne sælger en falsk fremtid til danskerne.

Annonce:

- De står og taler om, at der kommer mere og bedre velfærd. Når virkeligheden i kommunerne vil være lige den modsatte, får man et forventningsgab. Borgerne tænker, at min velfærd stiger, fordi politikerne på Christiansborg siger, at vi får mere af det hele, men så rammer virkeligheden dem i den enkelte kommune, hvor billedet er det modsatte, sagde Martin Damm mandag til TV2 Østjylland.

Det har ikke været muligt for TV2 Østjylland at få et interview med ældreminister Mette Kierkgaard (M).

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Claus Hjort Frederiksen kræver åbenhed – men dørene smækkes i
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: