I nattens mulm og mørke har sneen meldt sin ankomst i det meste af Jylland.
- Lige nu er det i Nordjylland og på Nordsjælland, hvor der falder lidt ud af skyerne.
- Enkelte steder er det snefnug, men ellers er det mere regn og eventuelt noget slud. Det er ikke noget, der bliver liggende, siger Jens Lindskjold, der er vagthavende meteorolog ved DMI, til Ekstra Bladet.
Kør forsigtigt
Det betyder samtidig, at vejene af spejlglatte denne onsdag morgen - også i de dele af landet, hvor sneen ikke er faldet.
- Det er en morgen, hvor man stadigvæk skal være opmærksom, for selvom der ikke ligger sne, så kan der være is- eller rimglat, siger meteorologen.
Det gør sig for eksempel gældende på Fyn, hvor vagtchefen melder om isglatte veje.
'Pas rigtig godt på jer selv derude,' lyder det fra politikredsen.
Artiklen fortsætter under tweetet ...
Mere sne på vej
I dagtimerne er der ikke meldinger om, at der vil falde falde flere fnug rundtom i landet, men det kan meget vel ændre sig, når dagen rinder ud.
- I aften og i nat begynder der igen at være snebyger i farvandet, siger Jens Lindskjold.
Og mens snevejret lader vente på sig i løbet dagen, er der gode chancer for, at solen titter frem.