Advarer danskere: Vildleder 'exceptionelt groft'

Forbrugerombudsmanden advarer om opkald fra energibranchen, hvor sælgere vildleder forbrugerne

Foto: Jesper Nørgaard Sørensen
Foto: Jesper Nørgaard Sørensen
Følg Samfund

Efter et rekordstort antal klager advarer forbrugerombudsmanden nu om energiselskabet Velkommen A/S, der vildleder forbrugerne 'exceptionelt groft'.

Det skriver Jyllands-Posten torsdag morgen.

Velkommen A/S og virksomhedens fire samarbejdspartnere vildleder blandt andet forbrugerne ved 'at præsentere sig som Dansk Strøm Analyse, Statens Strømanalyse, Dansk Elanalyse eller på anden måde give forbrugeren det indtryk, at der var tale om en uvildig og/eller offentlig analysevirksomhed', skriver mediet.

Derudover advares der om, at selskabet udgiver sig for at være forbrugerens tidligere eller nuværende energiselskab, lyver om, at forbrugerens hidtidige energiselskab er lukket eller solgt og giver urigtige oplysninger om mulige besparelser.

- Det er ikke urigtige oplysninger, som man kommer til at give ved en fejl. Jeg vil betegne det som bevidst vildledning, siger forbrugerombudsmand Christina Toftegaard Nielsen til Jyllands-Posten.

Forbrugerombudsmanden har nu for anden gang på et år politianmeldt Velkommen A/S. De er anklaget for at have foretaget 128 ulovlige opkald til forbrugere og at have vildledt dem 91 gange under samtalerne.

Mere fra Ekstra Bladet+

LIGE NU
Der skides grønne grise i Statsministeriet

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind