Advarer før metro-åbning: Forventer problemer

Metroselskabet advarer om, at den nye metrolinje formentlig bliver ramt af udfordringer

Det er ikke alle metrostationer, der kommer til at stå færdige, når den nye Cityring åbner 29. september. Foto: Jens Dresling
Det er ikke alle metrostationer, der kommer til at stå færdige, når den nye Cityring åbner 29. september. Foto: Jens Dresling

Efter flere forsinkelser forventes Cityringen, der er den nye metrolinje, at åbne 29. september i år.

Men Metroselskabet, der står bag opførslen af Københavns nye metrolinje, oplyser til ejerkredsen bag, at de i den første tid forventer, at Cityringen kommer til at løbe ind i større eller mindre problemer.

Det oplyser de i en skrivelse, der blandt andet er sendt til Københavns overborgmester og transportministeren.

'Det forventes, at Cityringen som alle nye højtekniske systemer i den første driftsperiode vil møde såvel tekniske som betjeningsmæssige udfordringer, såkaldte 'børnesygdomme'.'

Vil begrænse gener
Metroselskabet understreger, at fokus er på at begrænse omfanget af gener for de kommende passagerer, og derfor vil det oftest være i nattetimerne og i weekenderne, at passagerer kan opleve, at Cityringen er lukket.

Derudover er der en række anlægsarbejder, som har vist sig mere komplicerede end som så, og som ikke når at blive færdige inden åbningen. Det gælder blandt andet for passagererne, som skal skifte mellem metro, S-tog og Re-tog på København H, Østerport Station og Nørrebro Station.

Omkring stationerne i gadeplan være enkelte områder, som ikke er helt færdige ved åbningen og dermed tilgængelige for borgerne. Helt frem mod åbningen vil stationernes trapper og øvrige elementer være hegnet ind, og der vil efter åbningen også være enkelte lokaliteter, hvor der først bliver plantet de sidste træer i plantesæsonen i det sene efterår, står der i skrivelsen.

Metroselskabet forventer dog ikke, at problemerne får konsekvenser for åbningstidspunktet.

Se også: Metroen i København har løftet boligpriserne

Se også: 'Rådderen' genåbner: Fra øjenbæ til cykelsti

Se også: Tre år i underjordisk mørke

110 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere