Et blodtud-angreb i Nordkorea?
Den mulighed har flere gange været beskrevet i de amerikanske medier.
Senest har Washington Post rapporteret, hvordan Victor D. Cha alligevel ikke blev valgt til USA's ambassadør i Sydkorea, fordi han var skeptisk over for de såkaldte næseblod-angreb.
Sådan et angreb vil betyde, at USA hurtigt og effektivt går ind og ødelægger Nordkoreas atomvåben-program. Helt uden Nordkorea kan nå at svare igen.
Men den taktik advarer tidligere kommandør og efterretningschef i den amerikanske hær admiral Dennis Blair mod. Han mener, at det er alt for risikabelt og uforudsigeligt.
- Med alle de tunneller og komplicerede efterretninger i det land, så tror jeg ikke, at et amerikansk og sydkoreansk angreb vil være en succes.
Artiklen fortsætter under billedet
- Sandsynligheden for, at de vil lykkedes med at ødelægge hele Nordkoreas atomprogram er meget lille, og så står du tilbage med et aggressivt land, der oven i købet af atomvåben, siger Dennis Blair til The Guardian.
Samtidig beskriver han, at USA er langt stærkere end Nordkorea. Derfor har han en anden løsningsmodel.
- Vi bliver nødt til at være mere konsekvente, magtfulde og vedholdende. Det tror jeg er en langt sikre løsning. At snige sig ind i Nordkorea og give dem en blodtud. Det gør dem uforudsigelige, og det tror jeg ikke er den rigtige måde at tackle Nordkorea på, siger han til The Guardian.
Washington Post har også beskrevet, hvordan Donald Trumps retorik i forbindelse med State of the Union-talen har skabt bekymring i Washington.
Her sagde præsidenten følgende.
- Tidligere erfaringer har lær os, at vores selvtilfredshed og indrømmelser kun har ført til aggression og provokationer fra Nordkorea. Jeg vil ikke lave samme fejl, som de tidligere administrationer, og dermed bringe os i en farlig position.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.