Advarer mod farlige klapvogne: Kan kappe børnenes fingre af

De svenske myndigheder advarer mod en række farlige klapvogne, der er produceret i 2009. Også i Danmark har myndighederne tidligere advaret mod netop den type

Hvis du ejer en klapvogn af typen Maclaren fra før november 2009, så skal du kraftigt overveje at skifte den ud.

De svenske myndigheder i form Konsumentverket har netop meddelt, at såkaldte paraplyklapvogne fra før 2009 er så farlige, at de kan risikere at kappe fingrene af små børn.

- Allerede i 2009 tilbagekaldte Maclaren alle sine klapvogne, fordi børnene kan risikere at få fingrene i klemme, når den skal samles eller foldes ud, skriver Konsumentverket.

Samtidig beskriver de, hvordan der i flere tilfælde i USA har været børn, der har fået amputeret deres fingre, fordi de har fået dem i klemme.

Ekstra Bladet har været i kontakt med Sikkerhedsstyrelsen i Danmark, der oplyser, at de allerede tidligere har advaret mod netop den klapvogn.

Artiklen fortsætter under billedet

 

I 2011 skrev de følgende på deres hjemmeside:

- Der er risiko for, at børn kan få fingrene i klemme, når vognene samles eller foldes ud.

Dengang tilbyd Maclaren i Danmark at sende et 'safety kit', der kunne sikre mod skaderne.

I sagens natur bliver klapvognene af den type ikke solgt længere, så du kan roligt købe nye Maclaren-klapvogne.

Til gengæld advarer Konsumentverket mod at købe brugte klapvogne af den type på nettet.

8 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere