Advarer mod legetøj: Risiko for kvælning

Sikkerhedsstyrelsen advarer mod legetøj, som udgør risiko for kvælning hos småbørn

Sikkerhedsstyrelsen advarer mod dette legetøj, da der er risiko for kvælning.
Sikkerhedsstyrelsen advarer mod dette legetøj, da der er risiko for kvælning.

'Har du købt produktet, skal du stoppe med at bruge det.'

Sådan skriver Sikkerhedsstyrelsen om legetøjet 'Toy Musical Instruments' fra legetøjsmærket 'iBaseToy' på deres hjemmeside.

Musikinstrumenterne er nemlig meget farlige for småbørn, fordi flere af produktets dele kan falde af. Kommer et barn en legetøjsdel i munden, kan det således risikere at blive kvalt.

Derfor opfordrer Sikkerhedsstyrelsen til, at man stopper med at bruge legetøjet, hvis man har det.

Styrelsen kontakter også legetøjsfirmaet og beder dem om at stoppe salg af legetøjet, skriver de på hjemmesiden.

Legetøjet forhandles af Wish og Amazon.
Legetøjet forhandles af Wish og Amazon.

11 kommentarer
Vis kommentarer