Annonce:
Annonce:

Advarer mod ny Facebook-virus: Kan koste dig 2500 kroner

En ny virus på Facebook kan koste ofret op mod 2500 kroner. Og den er svær at stoppe, mener sikkerhedsekspert

(Foto: Polfoto)
(Foto: Polfoto)
Annonce:
Følg Samfund

I øjeblikket deles en billede-fil på Facebook, der bestemt ikke er noget billede. Det er tværtimod en virus, som kan koste dig dyrt.

Filen bliver delt i chatfunktionen på det sociale medie og breder sig lige nu som en steppebrand, fordi den ser ganske uskyldig ud. Ifølge IT-sikkerhedsekspert Peter Kruse fra CSIS er der minimum tale om, at 10.000 personer er ramt. Men tallet kan reelt være meget højere.

- Vi kan roligt sige mindst 10.000 de seneste to dage. Det kan være svært at sige, hvor mange der er ramt herhjemme. Men jeg har selv fået beskeder fra folk jeg kender, og vi har kunnet se i forskellige Facebook-grupper at flere rapporterer om det.

Ekstra Bladet har været i kontakt med en bruger, som har set sig nødsaget til at advare sine egne Facebook-venner, da han inden for kort tid har modtaget flere beskeder med filen.

Sådan ser det ud, når filen bliver sendt på Facebook. (Foto: Privat)
Sådan ser det ud, når filen bliver sendt på Facebook. (Foto: Privat)

Politiet advarer mod nyt stort fup-nummer

Annonce:

Låst
Når Facebook-brugeren trykker på billedet, bliver beskeden og dermed filen videresendt fra brugeren. Samtidig sender den brugeren videre til browseren Google Chrome, hvor den tilbyder at installere en 'udvidelse' (et hjælpeprogram', red.). Siger brugeren ja til det låser virusset filerne på computeren, og som i andre lignende tilfælde er det her, svindlerne kan lukrere på brugernes nysgerrighed.

Det koster nemlig penge at få låst sine filer op igen, så har du ingen backup, kan det koste dig op til 2500 kroner for at få dine data igen. Denne type software er kendt som ransom ware.

- Den kidnapper dine filer - og det er alt fra dokumenter til regneark og billeder. Den krypterer filerne, så selv ikke professionelle kan åbne dem, og så er der ikke meget andet at gøre end at betale, siger Peter Kruse.

Svindlere på spil igen: Vil have dit NemId med denne sms

Lad være
Hvis du vil undgå virusset, er rådet meget enkelt.

- Lad være med at klikke, siger sikkerhedseksperten.

- Jeg kan godt forstå, at nogle bliver nysgerrige. Det er meget få mennesker, der ved, hvad en svg-fil er. Og så er det svært at vide, at den kan være skadelig. Specielt også når den ligner en billedefil, det kan gøre nogle forvirret, og så trykker de.

Annonce:

Generelt skal man være påpasselig på nettet, også med link og filer, som kommer fra familie og venner. Det kan være vigtigt at være opmærksom på, hvordan man kommunikerer med sin omgangskreds, og hvad man typisk sender til hinanden.

- Hvis der kommer noget på engelsk, og man typisk kommunikerer på dansk, skal man have paraderne op, siger Peter Kruse.

Svær at stoppe
Det er ikke nok at sende en besked til sin ven, hvis vedkommende har sendt dig billede-filen. For de snedige bagmænd har gjort, så beskeden ikke kommer frem.

- Man kan ikke bare hive fat i dem på Facebook. Så jeg synes, det er en fin service, hvis man kender personer at kontakte dem på en anden måde. Ring til vedkommende og fortæl, at de er ramt af en virus, lyder rådet fra Peter Kruse.

Et større svindelnummer er ligeledes i gang med danske Dankort. Her bliver kort brugt til at bestille pakker til danske hjem.

Sådan undgår du netsvindel

Herunder er 7 tips, der kan træne dig til at blive klogere end netsvindlerne.

1. Slet, slet, slet

Hvis du får en mail, en sms eller et opkald, du er selv det mindste i tvivl om, så slet eller smid røret på.

Hvis det faktisk er din bank, der vil have fat i dig, må de prøve igen. Hellere det end at du lader dig fuppe.

2. Svar aldrig tilbage

Dialog med en svindler er næste skridt på vejen til, at du bliver fuppet.

Grib i stedet røret og ring til din bankrådgiver. Her kan du få et ægte svar på, om banken faktisk vil i dialog med dig.

3. Klik ikke på links

Selv hvis du ender med at åbne en mail eller sms, der er fup, gør du det kun værre ved at klikke på links i den.

Det er hele målet for svindlerne: at du åbner en hjemmeside, der enten inficerer din computer eller lokker dig til at aflevere personlige oplysninger på en hjemmeside, der 'på en prik' ligner din banks.

4. Brug din sunde fornuft

Medmindre du allerede har en aktuel dialog med din bank - fx om et lån - skal du ikke forvente, at banken pludselig skriver til dig for at få private informationer ud af dig. Og slet ikke som almindelige mails.

Hovedreglen er, at personlige oplysninger mellem dig og banken udveksles som breve eller krypteret via E-boks og netbanken - ikke som 'dumme' mail eller tilfældige sms-beskeder.

5. Del aldrig pinkoder

Det lyder så banalt, at det næsten er dumt. Men en pinkode er til dig og ingen andre.

Det samme gælder koderne på dit NemID-kort. Selv din bankdame ville aldrig bede dig om de informationer.

6. Del aldrig billeder

At dele et billede af dit kreditkort eller dit NemId-kodekort er naturligvis lige 'så forbudt'.

Ingen myndighed eller bank beder dig nogensinde om at tage et billede af så personlige sikkerhedsoplysninger.

7. Spær alt hvis det går galt

Hvis du får ondt i maven og bliver i tvivl, om svindlere nu har lokket noget vigtigt ud af dig, skal du sørge for omgående at spærre alt, der er relevant at spærre.

Hellere spærre en gang for meget end en gang for lidt!

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Nej, transkønnnede kan ikke skifte fra mande- til kvindefængsel
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: