Annonce:
Annonce:

Advarer mod omikron-restriktioner

I Afrika advarer de nu mod at indføre alt for mange restriktioner, der vil påvirke de afrikanske lande i kølvandet på nyheden om omikron-varianten

Annonce:
Følg Samfund

Vi ved stadig ikke ret meget om den nye omikron-coronavariant, der langsomt spreder sig fra Afrika til resten af verden.

Men forsigtighedsprincippet betyder, at store dele af verdens lande, heriblandt Danmark, har skærpet rejserestriktioner til syv lande. Sydafrika og seks lande, der grænser op til Sydafrika.

Ud over Sydafrika er der tale om Lesotho, Botswana, Zimbabwe, Mozambique, Namibia og Eswatini - tidligere Swaziland.

Men de mange rejserestriktioner rettet imod de afrikanske lande får nu Matshidiso Moet, der er chef for WHO i Afrika, til at advare. Hun mener, at de er et angreb på den globale solidaritet.

- Rejserestriktioner er måske med til at spille deres rolle i at reducere spredningen af covid-19, men det placerer en stor byrde på livet og folks levebrød.

Annonce:

- Hvis restriktioner bliver implementeret, så skal de ikke være unødvendigt invasive, og de skal være baseret på videnskaben, siger hun ifølge The Guardian.

Artiklen fortsætter efter videoen ...

Hør hvorfor WHO mener, at coronavarianten er bekymrende.

Hør hvorfor WHO mener, at coronavarianten er bekymrende.

Præsident: Lav det om
Også Sydafrikas præsident, Cyril Ramaphosa, langer kraftigt ud efter restriktionerne rettet imod Sydafrika, som han på det kraftigste opfordrer til bliver kaldt tilbage.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Sydafrikas præsident, Cyril Ramaphosa. Foto: Ritzau Scanpix
Sydafrikas præsident, Cyril Ramaphosa. Foto: Ritzau Scanpix

- Det eneste, et forbud mod at rejse vil gøre, er at påføre yderligere skade på økonomien, og det vil ramme de lande, der ikke har været i stand til at komme sig over pandemien, siger han.

Fredag eftermiddag meddelte de belgiske myndigheder, at landet havde registreret et tilfælde af den nye variant.

Smittetilfældet var dermed det første med den nye variant, der blev registreret i Europa. Efterfølgende spredte det sig, og der blev også meldt om to tilfælde i Danmark.

Annonce:

Det er endnu sparsomt med viden om den nye variant. Det vides eksempelvis ikke, om den er mere smitsom end andre varianter af coronavirussen, ligesom vi heller ikke ved, om den giver et mildere eller værre forløb med covid-19.

Det vides dog, at den har et højere antal mutationer end andre varianter, og at det muligvis kan blive et problem i forhold til vaccineredes immunitet.

Mutationer sker i virus' arvemateriale, og de opstår, når virus formerer sig.

Hvis mutationen ændrer på virussens egenskaber, kan virus eksempelvis blive mere smitsom.

FAKTA: Det ved vi om varianten Omikron

Her kan du læse mere om, hvad omikron-varianten er for en størrelse, og hvor meget der vides om den endnu:

* B.1.1.529 er en nyligt opdaget variant af coronavirus fra det sydlige Afrika.

* Den har fået navnet Omikron efter det græske alfabet som eksempelvis også Delta-varianten.

* Den har 50 dokumenterede mutationer - heriblandt 32, der er forbundet med spike-proteinet, som hjælper virusset med at springe mellem mennesker. Til sammenligning har Delta-varianten to og Beta-varianten tre.

* Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har kategoriseret varianten som 'bekymrende', og foreløbige data antyder, at der er høj risiko for gennembrudsinfektion.

* Ifølge den sydafrikanske sundhedsstyrelse, NICD, er der endnu ikke opdaget nogen usædvanlige symptomer hos Omikron-smittede.

* I slutningen af november blev der registreret ét bekræftet tilfælde i Belgien. Det var Europas første.

* Omikron-varianten menes at stå bag en stor andel - måske 75-90 procent - af de nye smittetilfælde i Sydafrika. Især i den mest folkerige provins, Gauteng.

Kilder: WHO, AFP, NTB og NICD.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Støjberg er bare på toppen
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: