Advarer mod parasitter i populære badesøer: De borer sig gennem huden

Lige nu kan flere gæster opleve kløe og sår, der ligner myggestik, efter de har badet i søer

Hvad er ikter, er de farlige, og hvorfor er de her? Professor Peter Nejsum fra Aarhus Universitet forklarer alt om ikter her. Producer: Martin Lorentsen

Sommeren 2018 har slået flere rekorder, og varmen ser ud til at fortsætte langt ind i juli.

Det betyder masser af badeglade danskere, men det er ikke alle søer, man skal hoppe i uden lige at tage sine forholdsregler.

Naturstyrelsen har advaret på Facebook, om at flere søer kan være ramt af ikter, der er en parasit, og at man derfor skal være opmærksom.

Der er nemlig kommet meldinger om 'ikte-angreb' i Silkeborg Søerne, Esrum Sø, Vedesø ved Viborg og Furesø

- Det er nok et bredere problem, men det er her, at vi har fået advarsler fra, siger Jes Aagaard naturvejleder og biolog hos Naturstyrelsen til Ekstra Bladet.

Han fortæller, at en ikte ikke er farlig, men det er ubehageligt.

- Der er tale om en parasit, som giver en allergisk reaktion. De laver overfladiske skader på vores hud, som kløer. Det føles lidt som et myggestik, siger han.

Foto: Naturstyrelsen
Foto: Naturstyrelsen
 

Samfund - 4. jun. 2018 - kl. 21:31 Parasit angriber barn i dansk badesø: Forsøger at gnave sig gennem huden

Svømmers kløe
Udslæt efter en ikte kaldes også for 'svømmers kløe'. Det rammer ofte børn, allergikere eller mennesker med følsom hud.

Årsagen til de mange ikter i vandet er den høje temperatur, vurderer Jes Aagaard.

Ikter er mikroskopiske larvestadier af parasitiske fladorme.

- De har to værter. Den ene er snegle, og den anden er vandfugle, som ænder. På et tidspunkt forlader de sneglen, også svømmer de rundt for at finde en ny 'vært', siger Jess Aagaard.

- Så ser den et par lækre badeben, som de så borer sig ind i, siger han.

- Og da der er rigtig mange mennesker, der sveder og tager en badetur, så betyder det, at ikterne har rigtig mange muligheder for at bore sig ind i mennesker, siger han.

Ikterne dør dog i forsøget på at bore sig ind i mennesker. Immunforsvaret slår dem nemlig ihjel.

De små parasitter er dog ikke så farlige, at man helt skal holde sig fra at bade i søerne.

På Facebook skriver Naturstyrelsen, at det er vigtigt, at man undgår for lange ophold på helt lavvande og i rørskoven. Man skal huske at tørre kroppen godt efter badning, og at man ikke skal trække ænder til badestedet ved at fodre dem.

 

28 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere