Advarer: Ny pandemi kan blive endnu værre

En britisk vaccineforsker fortæller, at fremtidens pandemier kan blive langt værre end corona

Coronapandemien har ramt hårdt verden rundt. Fremtidens pandemier kan dog blive endnu værre. Foto: Emil Agerskov
Coronapandemien har ramt hårdt verden rundt. Fremtidens pandemier kan dog blive endnu værre. Foto: Emil Agerskov
Følg Samfund

Den britiske vaccineforsker Sarah Gilbert, der var en af bagmændene bag AstraZeneca-vaccinen, advarer, at fremtidens pandemier kan være endnu farligere end corona.

Det skriver BBC.

- Det vil ikke være sidste gang, en virus vil true vores liv og levevilkår. Sandheden er, at den næste pandemi kan blive værre. Den kan være mere smitsom eller dødelig - eller begge dele, lyder det faretruende fra den britiske vaccineforsker.

Derfor opfordrer Sarah Gilbert til, at man ikke lader erfaringerne fra coronapandemien gå tabt.

- Vi kan ikke tillades os, efter alt vi har gennemgået, en situation, hvor vi finder ud, at de store økonomiske tab, vi har oplevet, vil betyde, at der ikke er penge til at forberede sig på fremtidens pandemier, siger Sarah Gilbert.

Værdifulde erfaringer
Camilla Foged, professor i vaccinedesign ved Københavns Universitet, mener også, at det er vigtigt at holde fast i den viden, man har fået under corona, når fremtidens pandemier en dag rammer.

- At der kommer pandemier i fremtiden, det er helt sikkert, men jeg tror, vi vil være meget bedre forberedte, siger Camilla Foged til Ekstra Bladet.

- Under corona har vi fået udviklet nogle nye vaccineteknologier, og det er muligt nu at lave vacciner meget hurtigt. Det havde vi jo aldrig forestillet os, at det kunne gå så hurtigt at lave nye vacciner.

Men selvom pandemier højst sandsynligt vil ramme samfundet i fremtiden, mener Camilla Foged ikke, at folk skal gå rundt og tænke på en ny pandemi, når corona en dag er ovre.

- Det er ikke sådan, at man skal være bekymret for det hele tiden, men myndighederne skal have et beredskab og bruge de værdifulde erfaringer, som vi kan bruge senere.

Ifølge Worldometer, der holder øje med antal coronatilfælde globalt, har næsten 267 millioner mennesker været smittet med corona verden rundt, hvor af lidt over fem millioner er døde med sygdommen.

Seneste nyt

Himmelråbende åndssvagt, at vi først ophæver restriktionerne på tirsdag

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.