Advarsel før hedebølge: Pas lige på med det der!

Opfordrer til at passe på med nedkøling og kramper på stranden - trods de varslede høje temperaturer

Sådan rammer varmen dit område de kommende dage. (Fotos: DMI)

Du har ligget og stegt i solen - og NU skal du ud og til en opfriskende dukkert. Men pas nu på ..

... Ja, ingen solskin og varme uden en række -  velmenende - advarsler mod diverse farer, der truer i horisonten.

For hvis du vælger at styrte ud i badevandet efter at være blevet overophedet i solen kan det - i værste fald - være forbundet med en risiko for dit helbred. Badevandet er stadig køligt for årstiden. Nogle steder er det ikke engang oppe på 15 grader.

- Vekselvirkningen mellem kold og varm kan give nogle folk et ildebefindende. På samme måde som at hjertepatienter ikke skal gå direkte fra en sauna ud i iskoldt vand, så er det en god ide at lade kroppen vænne sig til det kølige vand på stranden et øjeblik i stedet for, at man stormer ud i det og måske kommer lidt dybt ud, siger Anders Myrhøj, chef for drift og sekretariat, TrygFonden Kystlivredning til Ekstra Bladet.

TrygFonden driver livredning langs en række danske kyster. Læs mere på hjemmesiden respektforvand

- Når du bader i koldt vand, fungerer dine muskler ringere, dit åndedræt besværes, og dit overblik mindskes – du opnår altså en dårligere svømmefærdighed end normalt, og det er her fare-momentet ligger. Jeg vil derfor opfordre alle til at tage kortere ture i vandet, og gå forsigtigt i vandet, så kroppen og åndedrættet vænner sig til temperaturen, siger Anders Myrhøj og opfordrer folk til at folk benytter strande, hvor der er livreddere.

DMI lover varmt vejr

Indtil søndag lover DMI, at det eneste du skal bekymrer dig om er, om det skal være faktor 15 eller faktor 20 der skal smøres ud på din sol-glinsende strandkrop.

- Søndag passerer en koldfront og i følge vores prognoser, vil den sænke temperaturerne igen. Der har været nogle forskellige modeller, der peger på, at det sker allerede fra morgenstunden, mens andre peger på at det først vil ske ud på aftenen.

Herefter rammer vi en mere ustadig periode, hvor dagene vil svinge og vejret bliver mere ustabilt. Det betyder dog ikke, at vi er færdige med sommervejr.

Frem med bikini og badebukser (Foto: Rasmus Flindt Pedersen) Samfund - 30. jun. 2015 - kl. 07:48 Frem med bikini og badebukser: Så længe fortsætter varmen

- Varmen ligger og bølger lige syd for os og den vil vi kunne få glæde af engang i mellem. Vi vil hovedsageligt ligge på dage med 20 grader men med enkelte dage på op til 25 grader, lyder det fra DMI.

12 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere