Advarsel: Her skal du koge dit vand

Beboere i den sydlige del af Greve Kommune skal koge vandet fra hanen, da det kan være forurenet

Det er området i det sydlige Greve, der er ramt.
Foto: Greve Kommune
Det er området i det sydlige Greve, der er ramt. Foto: Greve Kommune

Hvis du bor i det sydlige Greve, skal du huske at koge vandet, før du drikker det.

Det er kommet frem, efter at der er konstateret jordbakterier, de såkaldte coliforme bakterier, på Greve Vandværk Syd.

Vandværket leverer vand til det sydlige Greve og området Skovbo Allé. De vil sende beskeder ud til de pågældende på sms og vil løbende lave opdateringer på hjemmesiden, skriver Greve Kommune på Facebook.

Vandværket oplyser på deres hjemmeside, at det kun gælder området omkring Karlslunde.

Opdaget ved kontrol
Bakterierne blev fundet i forbindelse med en lovpligtig vandprøve ved Vandværk Syd, der ligger i Karlslunde. Her var mængden af coliforme bakterier højere end det tilladte i en enkelt prøve.

Fakta

Hvad er coliforme bakterier?

Coliforme bakterier er en fællesbetegnelse for en meget stor gruppe af bakterier, som primært er knyttet til vandige miljøer. Coliforme bakterier er almindelig forekommende i jord, vand og rådnende plantedele. 

Kilde: Greve Vandværk

Derfor har kommunen stoppet leveringen af vand fra Karlslunde Vandværk. I stedet kommer vandet nu midlertidigt fra HOFOR. Greve Vandværk har i dag, torsdag, bestilt nye kontrolprøver.

Koge vand

Sådan koger du drikkevand

Ved kogning varmes vandet op til 100 grader i 1 minut. Vandet skal således 'spilkoge' i et minut. Det slår de fleste mikroorganismer ihjel. Det er vigtigt, at både temperatur (spilkogning) og tid overholdes.

Du kan koge vandet i en kedel eller en gryde. Hvis du bruger en elkedel, skal du koge vandet en gang, så venter du i 2 til 5 minutter, og så sætter du igen kedlen i kog. Efter kogningen lader du vandet køle af, før det f.eks. hældes på flasker. Undgå at bruge bløde plastflasker, der kan give vandet afsmag af plastik.

Vand i kaffe- og temaskiner bliver ikke varme nok længe nok, så de kan derfor ikke bruges til at koge vand i.

Kilde: Greve Kommune

 

17 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere