Advarsel: Se det værste tilfælde af væggelus i USA

Det vrimler med tusindvis af væggelus i sengen i et hus i den amerikanske stat Maryland

Adskillige danskere har garanteret på rejser i udlandet eller måske også herhjemme oplevet at blive udsat for det lille irriterende skadedyr, væggelusen, som mange også kalder sengelusen. Væggelusen elsker nemlig at gemme sig i senge og sengetøj, hvorfra den kan angribe sit offer for at suge blod.

En væggelus lever nemlig af blod og foretrækker at suge blod på mennesker, selv om de også kan suge blod på f.eks. rotter, kaniner, mus og fugle.

Det amerikanske firma 'Bug Boys Pest Control', der har specialiseret sig i skadedyrsbekæmpelse, har for nylig lagt en video ud på deres Facebook, hvor de viser et af de måske værste tilfælde af væggelus i USA.

Her ses en væggelus i nærbillede. De er faktisk svære at få øje på i virkeligheden. (Foto: Finn Frandsen)
Her ses en væggelus i nærbillede. De er faktisk svære at få øje på i virkeligheden. (Foto: Finn Frandsen)
 

Skadedyrsbekæmperne blev kaldt ud til et hjem i staten Maryland af en mand, der havde klaget over, at han hans seng var blevet invaderet af adskillige væggelus, der jævnligt angreb ham.

Ejeren af 'Bug Boys Pest Control', den 50-årige Rory McCarthy, fortæller ifølge Caters News, at han nærmest fik myrekryb i hele kroppen, da han forsigtigt løftede madrassen i mandens soveværelse og fik øje på tusindvis af væggelus.

Selv om Rory McCarthy har arbejdet i skadedyrs-branchen i 25 år, blev han chokeret over synet.

Uheldigvis for husejeren havde væggelusene spredt sig til resten af huset, og Rory McCharthy og hans kolleger fandt hundrede vis af væggelus i sofaer, lænestole og mange andre steder i huset.

Gemmer sig om dagen
Væggelusen gemmer sig i øvrigt om dagen i revner og sprækker og små huller og sniger sig først frem om aftenen og natten for at spise. Den finder sin vært ved hjælp af forskellige duftstoffer og den kuldioxid, en sovende vært ånder ud. Menneskets kropsvarme kan også lede væggelusen på rette vej mod sit offer.

Væggelusen kommer frem om natten for at suge blod af mennesker. (Foto: Finn Frandsen)
Væggelusen kommer frem om natten for at suge blod af mennesker. (Foto: Finn Frandsen)
 

1 af 3 Her ses en væggelus i nærbillede. De er faktisk svære at få øje på i virkeligheden. (Foto: Finn Frandsen)
2 af 3 Væggelusen kommer frem om natten for at suge blod af mennesker. (Foto: Finn Frandsen)
3 af 3 
39 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere