Advarsel: To unge kollapsede fordi de drak for meget energidrik

De to teenagere blev begge indlagt på hospitalet 

Filip Säll og Thea Loeva kollapsede begge, efter at de havde drukket tre energidrikke. Foto: Ritzau Scanpix
Filip Säll og Thea Loeva kollapsede begge, efter at de havde drukket tre energidrikke. Foto: Ritzau Scanpix

På opfordring af den svenske regering har myndigheden 'Livsmedelsverket' undersøgt den svenske ungdoms forbrug af energidrikke. Og nu foreslår 'Livsmedelsverket', at der indføres en maksimumgrænse for koffein-indholdet i de populære drikke. Det sker, fordi der har været flere alvorlige episoder i forbindelse med indtagelse af for meget energidrik.

I den forbindelse taler den 18-årige Thea Loeva og den 17-årige Filip Säll nu ud i den svenske avis Expressen omkring deres skræmmende oplevelse med overdreven indtagelse af energidrik.

Det skriver den svenske avis Expressen. Og avisen Expressen har også lagt en video ud på YouTube, hvor man kan høre de to unge svenskere fortælle om deres dårlige oplevelse med energidrikke. 

Energidrikke er uhyre populære. Men det kan altså være farligt at drikke for meget energidrik. Foto: Ritzau Scanpix
Energidrikke er uhyre populære. Men det kan altså være farligt at drikke for meget energidrik. Foto: Ritzau Scanpix
 

For omkring halvandet år siden måtte Thea Loeva fra Gävle i Sverige indlægges på sygehus, fordi hun havde drukket for meget energidrik. Thea drak i den periode mærkerne Red Bull og Powerking.

- Jeg tog min første energidrik om morgenen mellem klokken syv og klokken otte. Og et stykke tid efter at jeg havde drukket halvdelen af min tredje dåse energidrik begyndte mit hjerte at banke meget hurtigere, siger Thea og tilføjer:

- Jeg fik smerter i brystet, og det var svært for mig at trække vejret. Det føltes, som om mit hjerte ville hoppe ud af min krop.

Herefter kollapsede Thea og blev indlagt på hospitalet.

- De tog en masse tests på mig for at undersøge, om jeg havde haft et hjertetilfælde. Men det havde jeg ikke. Så de konkluderede efterfølgende, at jeg havde fået for meget koffein i kroppen, fortæller Thea til den svenske avis Expressen.

Filip Säll fra Kilafors havde en lignende oplevelse for et år siden, da han var ude for som tilskuer at kigge på sit bandy-hold, der spillede kamp. Han kunne ikke selv deltage i kampen, fordi han var syg og stadig tog en hostemedicn, der indeholdt morfin.

Præcis som Thea drak Filip tre dåser energidrik på relativt kort tid og begyndte hurtigt at få det dårligt. Filips forældre måtte hente ham og køre ham på hospitalet.

- Jeg blev meget bange. Det var forfærdeligt. Jeg kunne næsten ikke trække vejret og fik ondt i brystet, fortæller Filip.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Her ses den populære energidrik Red Bull, der også indeholder meget sukker. Foto: Ritzau Scanpix
Her ses den populære energidrik Red Bull, der også indeholder meget sukker. Foto: Ritzau Scanpix
 

 Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) har regnet ud, at en person, som vejer 60 kilo, kan drikke en energidrik på en dag. Så har man allerede nået maksimumgrænsen for koffein i kroppen.

Ekstra Bladet har kontaktet professions bachelor i ernæring og sundhed, Preben Vestergaard Hansen fra Københavns Professionshøjskole, for at få nogle gode råd omkring indtagelsen af energidrikke:

-  Energidrikke indeholder koffein. Og koffein kan jo påvirke dit blodtryk, din vejrtrækning og din hjertebanken. Og koffein er også et stof, der påvirker hjernen. Det er beslægtet med nikotin og kokain, selv om der ikke er tale om den samme styrke. Men man sagtens biive dårlig, hvis man får for meget koffein, siger Preben Vestergaard Hansen og tilføjer:

- Man kan sige, at energidrikke virker opkvikkende. Men det er altså på den dårlige måde. Det er bedre at holde sig i gang ved at være frisk og udhvilet. Der er også mange, der drikker energidrik om morgenen og springer morgenmaden over, og det kan også være medvirkende til at man bliver dårlig.

- Det er blevet et modefænomen at drikke energidrik. Man kan også blive afhængig af energidrik, og Red Bull og nogle af de andre store firmaer er medvirkende til at skabe det her afhængighedsforhold.

- Jeg mener, at det er et skråplan for et ungt menneske at drikke energidrik. Man kan sagtens undvære det, siger Preben Vestergaard Hansen.

1 af 3 Energidrikke er uhyre populære. Men det kan altså være farligt at drikke for meget energidrik. Foto: Ritzau Scanpix
2 af 3 Her ses den populære energidrik Red Bull, der også indeholder meget sukker. Foto: Ritzau Scanpix
3 af 3 Filip Säll og Thea Loeva kollapsede begge, efter at de havde drukket tre energidrikke. Foto: Ritzau Scanpix
118 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere