En række forsvarsadvokater slår alarm over den proces, som har kostet flere mænd jobbet, efter de er blevet beskyldt for sexistiske krænkelser.

Flere vurderer ligefrem, at de påståede sexkrænkere, som bliver udpeget blandt andet i medierne, ville have en god sag, hvis de gik til domstolene og påstod sig udsat for bagvaskelse og injurier.

– Det er en mulighed. Men det er der jo ingen, der gør. For sager om bagvaskelse og injurier gør sådan set bare pinen værre, siger forsvarsadvokat Henrik Stagetorn til Ekstra Bladet.

Undervejs risikerer man(den) nemlig at påkalde sig endnu mere uønsket opmærksomhed i kampen for at genvinde sit gode navn og rygte, selvom der måtte være tale om deciderede falske beskyldninger.

– Det er derfor, jeg siger, at dem, der bliver udsat for det her, virker ret retsløse.

Forældede
For forsvarsadvokat Rune Berggren Brøndal Pedersen at se, er et afgørende problem, at de krænkelser, som et betydeligt antal kvinder påberåber sig gennem årene at have været udsat for, ikke er omfattet af straffelovens bestemmelser.

– Men de bliver i øjeblikket behandlet som sådan i offentligheden, hvor man udpeger mestendels mænd som krænkere, og kræver, at de bliver stillet til ansvar. Hvis det foregik indenfor strafferetten, ville man som sigtet eller tiltalt være omfattet af en beskyttelse, siger forsvarsadvokaten.

– For eksempel ville man sikre sig at få den pågældende i tale for at kunne afgøre, om han havde forstået, at han havde udsat nogen for eksempelvis uønsket seksuel kontakt. Det kan være svært at bevise, hvis der er tale om en hånd på et lår for ti år siden. Og når vi er ved det, er der nogle forældelsesfrister, som her ses sat fuldstændig ud af spil.

Tiden er en af de faktorer, som ifølge Henrik Stagetorn ville få de fleste sager, som offentligheden i øjeblikket hører om, til at falde fra hinanden, før de overhovedet nåede domstolene. 

– De fleste sager ville her ende uden domfældelse, altså med frifindelse. For det første vil man undre sig over, hvorfor det først er anmeldt otte år efter. Og hvorfor har du ikke gjort noget siden da?

Tidsperspektivet har ikke været afgørende for de vel nok mest omtalte sager, som har kostet to toppolitikere jobbet. Senest har det konservative folketingsmedlem Orla Østerby fået frataget sine ordførerskaber efter beskyldninger om grænseoverskridende adfærd over for en partikollega. Den socialdemokratiske overborgmester i København, Frank Jensen, trak sig mandag fra embedet, efter at bl.a. en beskyldning om en sexkrænkelse fra 2012 dukkede op.

Sletter billede: Kaldte Østergaard lækker mand

I kølvandet af, at Morten Østergaard for ti år siden havde lagt en hånd på en kvindelig partifælles lår, måtte han gå af som leder for De Radikale Venstre. Efter det fulgte flere beskyldninger, ligesom der også i mediebranchen er blevet sanktioneret med hjemsendelser, advarsler og fyringer af mænd.

DR-vært fyret efter sager om sexchikane

Mette Grith Stage og Rune Berggren Brøndal Pedersen er enige i, at flere af de udnævnte krænkere formentligt kunne vinde en injuriesag. 

– Men det koster jo både tid, penge og kræfter at bøvle med, siger Mette Grith Stage.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

'Mangel på respekt'

Forsvarsadvokat Christian Bjerrehuus tilslutter sig sine kollegers bekymring for retssikkerheden i Danmark. Han protesterer særligt imod manglen på proportioner.

– Når en person ’står frem’ og fortæller, at man er blevet krænket af en uskyldig hånd på låret, berøring eller en kommentar for fem til ti år siden, så er det efter min opfattelse udtryk for mangel på respekt for dem, der reelt er ofre for seksuelle krænkelser og overgreb, som jeg møder ved domstolene i mit arbejde. Specielt, hvis det bliver anvendt som løftestang i et politisk magtspil.

Bjerrehuus anerkender, at magtmisbrug - med eller uden seksuelle over- eller undertoner - er problematisk og bør bekæmpes.

– Selvfølgelig skal og kan det sanktioneres, hvis nogen siger 'hvis du ikke sutter den af på mig, sørger jeg for, at du ikke har et job på mandag', siger advokaten.

Han mener, at den ædle hensigt med at gøre op med sexisme og magtmisbrug bliver ødelagt af kvinder, der skærer alle handlinger på en arbejdsplads over en kam og kalder dem for krænkelser.

'Hvor er det flot du står frem'
Det er medierne ifølge advokaten dog langtfra med til at kaste et kritisk lys over.

– I bliver mikrofonholdere for de såkaldte ofre, der får lov at brøle ud, hvad de er, eller snarere ikke er, blevet udsat for, og ingen stiller nogen kritiske spørgsmål, men siger snarere ’hvor er det forfærdeligt, hvad du har været udsat for, og det er så flot, at du står frem’. I det øjeblik sker skaden for den anden part, som ingen mulighed har for at forsvare sig. Man kan godt komme bagefter og sige, at det er ikke sket, men når nogen står frem, som I så fint kalder det, uden at I stiller kritiske spørgsmål, er det, folk vil huske, den som kom med beskyldningerne.

Københavnsk DSU-formand: Fjern Frank fra posterne

– Hvis man mener, man har været udsat for en seksuel krænkelse, er vores retssamfund indrettet således, at man retter henvendelse til politiet og indgiver en anmeldelse. Ved den fremgangsmåde holder man også retssikkerhedsprincipperne i hævd. Man kan især undre sig over politikere, der må formodes at være fortalere og garanter for retssikkerhed og et retssamfund, fuldstændighed tilsidesætter dette, når de i stedet vælger at ’stå frem’ i offentligheden.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Kriminelt at flirte

De fleste forhold begynder med, at en af parterne tager det første skridt.

Det kan være nervepirrende nok i sig selv, men i kølvandet på den massive krænkelsesdebat har flirten fået karakter af russisk roulette. Især hvis det foregår på en arbejdsplads, hvor sød musik (også) kan opstå.

Det vurderer Rune Berggren Brøndal Pedersen.

– Hvis man som en eksempelvis letsindig mand drister sig til at tage en kvindes hånd eller invitere hende ud på et glas vin, risikerer man, at hun opfatter det som en krænkelse.

Advokaten understreger, at der ikke dermed behøver at have været en ond vilje (til at krænke), bare fordi der ikke er interesse for kurtiseringen.

– Men det medfører en evig usikkerhed, når vi ser, at nogen først gør opmærksom på, at de har følt sig krænkede adskillige år senere. Og tidens trend er til, at det er rigtig svært at stå som den beskyldte, hvor tvivlen ikke kommer dig til gode, men du er skyldig, indtil andet er bevist.

Vis mere Vis mindre

Alle mænd under mistanke

– Lige nu virker det, som om at der er fuldstændigt frit slag til offentligt at slynge grove beskyldninger mod både navngivne og unavngivne personer – de sidstnævntes identitet kan vi så gætte os til, og alle kan mistænke hinanden, så der er jo virkelig god grobund for rygtedannelse, siger advokaten.

Når beskyldninger, som dem vi har set rettet mod først Morten Østergaard og siden Frank Jensen, bliver bragt til torvs, er folkedomstolen ikke sen til at fælde dom, påpeger forsvarsadvokaten, der tilføjer, at:

– Vi jo reelt ikke kender baggrunden og ikke har sikkerhed for, at beskyldningerne overhovedet er reelle. Det her har kæmpe konsekvenser for både 'krænkeren' og dennes familie. Den påståede krænker har ikke en ærlig chance for at forsvare sig. Dommen er afsagt, og det giver ingen retssikkerhed for dem, der bliver hængt ud.