Ægtepar på 79 og 72 år bliver forældre for første gang

72-årige Daljinder Kaur har født en velskabt søn

Mohinder Singh Gill på 79 år, og  hans kone, Daljinder Kaur, på 72 år, ses her med deres lille søn, Arman Singh. (Foto: AFP).
Mohinder Singh Gill på 79 år, og  hans kone, Daljinder Kaur, på 72 år, ses her med deres lille søn, Arman Singh. (Foto: AFP).

De har været gift i 46 år og hun kom i overgangsalderen for 20 år siden.

Alligevel kan det indiske par, Mohinder Singh Gill på 79 år, og  hans kone, Daljinder Kaur, på 72 år, kalde sig forældre for første gang. Det skriver Hindustan Times.

19. april fødte Daljinder Kaur en velskabt dreng, efter at det rutinerede par har forsøgt at blive forældre siden 2013. Drengen, der får navnet, Arman Singh, er kommet til verden ved brug af en speciel fertilitets metode, kaldet in vitro-befrugtning:

- Hos kvinder i den alder er der ikke muligt, at stimulere æg i æggestokken. Man tager derfor ægget ud af æggestokken og befrugter med en af hans sædceller i et reagensglas. Derefter lader man ægget vokse til det er halvstort - typisk nogle dage - og så lægger man det op i hendes livmoder. Den er dog ikke skruet sammen til at tage imod ægget, så hun har også modtaget noget hormonbehandling for at få slimhinden i livmoderen til at kunne tage imod ægget, vurderer den danske læge Peter Qvortrup Geisling til Ekstra Bladet.

I 2006 blev en 70-årig kvinde mor ved brug af samme metode og i 2008 fødte en 66-årig kvinde trillinger efter in vitro-befrugtning:

- Vores trackrecord med ældre kvinder er ganske udmærket, men ikke alle er i stand til at føde. I dette tilfælde så kvinden skrøbelig ud, så hun måtte igennem en række test for at få grønt lys af lægerne. Første forsøg i 2013 mislykkedes - hvilket er meget normalt - andet forsøg ligeså, men i tredje forsøg lykkedes det, at gøre hende gravid, forklarer læge Anurag Bishnoi fra fertilitetsklinikken ' National Fertility and Test Tube Baby Centre' i den indiske by Hisar.

Peter Qvortrup Geisling påpeger at der også er et moralsk aspekt ved den utrolige historie:

- Det er tidligere sket i Italien, hvor en 70 årig kvinde blev gravid. Men det handler også om etik. Alle forældre får selvfølgelig børn for deres egen skyld, så det er altid et egoistisk valg. Men det forældrepar  får jo ikke mange år med det barn. Den dreng kommer til at miste sine forældre alt for tidligt og der har jeg svært ved at forstå de læger, der går med til at gøre forsøget.

Selv forklarer parret:

- Det var skammeligt ikke at være i stand til at producere et barn, men efter vi fik mere fritid for nogle år siden, kom vi til at tænke på, at gøre forsøget igen, fortæller Mohinder Singh, der ernærer sig som landmand,  til Hindustan Times.

For nylig kunne den 49-årige popstjerne, Janet Jackson, fejre, at hun er blevet gravid.

50 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere