Der skal graves dybt, hvis man vil erhverve sig den ældgamle hebræiske bibel Codex Sassoon.
Den mere end 1000 år gamle bibel, som er opkaldt efter sin seneste ejer, David Solomon Sassoon, ryger nemlig under hammeren hos det prominente auktionshus Sortheby's til foråret.
Her ventes den at blive solgt for op mod svimlende 350 millioner kroner.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Værdifuld historisk dokument
Får det amerikansk-britiske auktionshus inkasseret så meget for verdens ældste hebræiske bibel, vil den blive det mest værdifulde historiske dokument, der nogensinde er solgt.
Det skriver auktionshuset på sin hjemmeside. Her lyder det da også, at man får noget af en kulturskat med sig hjem.
- Codex Sassoon er et transformativt vidne om, hvordan den hebræiske bibel har påvirket civilisationens søjler - kunst, kultur, jura, politik - i århundreder, lyder det fra seniorjuridisk ekspert i bøger og manuskripter ved Sortheby's Sharon Mintz.
Vigtig trædesten
Biblen er blevet såkaldt carbondateret til det 9. århundrede, hvilket gør det til den ældste kendte hebræiske bibel.
- Det er en vigtig trædesten i menneskets historie, uddyber Sotheby’s internationale chef for bøger og dokumenter, Richard Austin.
Bliver den solgt til 350 millioner kroner, slår salget den hidtidige rekord for et beløb, der er betalt for et historisk dokument.
Den rekord sidder milliardæren Ken Griffin i skrivende stund på. Han købte i 2021 førsteudgaven af den amerikanske forfatning for cirka 300 millioner kroner.