Ældre ægtepar holdt fanget af måger: - De angriber os hele tiden

I seks dage kunne parret på henholdvis 71 og 77 ikke gå uden for en dør i deres hjem i England

Mågerne har virkelig skræmt det ældre par. Foto: Alex Newsome / SWNS.com/Ritzau Scanpix
Mågerne har virkelig skræmt det ældre par. Foto: Alex Newsome / SWNS.com/Ritzau Scanpix

Det har været en hård omgang for et brítisk par i Knott End England.

I seks dage har de været fanget inde i deres hus, fordi to måger har forsøgt at angribe dem, hver gang de prøvede at forlade huset.

Det skriver flere britiske medier heriblandt The Telegraph.

Roy og Brenda Pickard på 77 og 71 år fortæller til mediet, at de konstant blev overfuset af to voksne måger, efter to af mågernes unger var endt på parrets tag.

Blod i hele hovedet
Roy Pickard blev på et tidspunkt så voldsomt angrebet af en af mågerne, at han måtte på hospitalet med blodet fossende fra sit hoved.

Da han af mediet bliver spurgt til, hvordan de har fået en almindelig hverdag til at hænge sammen med de to aggressive måger lige ude foran, svarer han da også, at det ikke har været let.

- Det har faktisk været helt forfærdeligt. Jeg har ikke haft mulighed for at gå ud af min hoveddør. Hvis jeg prøvede at gå ud, blev jeg angrebet af to voksne fugle, og jeg havde ikke en chance. Det har været oprigtigt skræmmende, fortæller den ældre mand.

Parret har haft store problemer med de farlige fugle. Foto: Ritzau Scanpix/ Blackpool Gazette / SWNS
Parret har haft store problemer med de farlige fugle. Foto: Ritzau Scanpix/ Blackpool Gazette / SWNS

Mågerne er fredede
Han forklarer, at det har været ekstra svært for hans kone.

- Hun er ikke særlig rask eller mobil lige nu, så det bliver nødt til at være mig, der skal gå ud til dem. Heldigvis har vi en garage, der er integreret af huset, og den kan jeg komme ud i fra køkkenet og køre ud og handle. Men så skal jeg lade garagedøren stå åben, og det er jo heller ikke smart.

Kommunen har fortalt parret, at mågerne er fredede, når de har bygget rede, hvilket for ægteparret betød, at deres muligheder var ret begrænsede.

En talsperson fra kommunen har udtalt sig til The Telegraph om hele måge-gidseldramaet.

- Vi sympatisere med Hr. Pickards situation. Måger kan virkelig være problematiske, specielt når de har bygget rede. Vi har besøgt ham og givet råd til, hvordan han kan håndtere situationen. Lige nu har vi fundet på en løsning, så han kan komme ud med sin kone til hendes aftaler. Vi anbefaler folk, der har problemer med måger, at sikre deres hjem mod fugle, fordi de er beskyttede, er der ikke så meget at gøre, lød det.

Derfor må familien Pickard altså leve med mågerne til ungerne er store nok til at forlade reden.

113 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere