Ældre mand havde brug for hjælp: Nu bliver 18-årig pige hyldet igen og igen

'Hvis vi alle bare kunne være som servitricen og tage os tid til at hjælpe, lyder det fra en af de mange personer, der nu hylder den 18-årige pige

Foto: Laura Wolf.
Foto: Laura Wolf.

18-årige Evoni Williams fra USA var lørdag i sidste uge på arbejde på dineren 'La Marque Waffle House' i den lille by La Marque,Texas.

Her kom den ældre mand 78-årige Adrien Charpentier for at få sin morgenmad, men da tallerkenen blev placeret foran ham, kiggede han blot på maden.

Hans dårlige helbred betød nemlig, at han havde svært ved at bruge sine hænder.

Og straks begyndte Evoni Williams at skære maden ud i mindre stykker til Adrien Charpentier.

Det opfangede Laura Wolf, der også var gæst på restauranten. Hun tog et billede af situationen, som hun efterfølgende lagde på Facebook med beskeden:

'Jeg ved ikke, hvad hun hedder, men jeg hørte den ældre mand fortælle hende, at hans hænder ikke fungerer så godt. Han fik også ilt og havde svært ved at trække vejret, skriver hun og fortsætter:

'Uden at tøve tog hun hans tallerken og begyndte at skære hans skinke. Det virker måske som en lille ting, men for ham var det stort. Jeg er taknemmelig for, at jeg begyndte min dag med at se denne form for venlighed og omsorg, nu hvor alt andet i verden virker så negativt. Hvis vi alle bare kunne være som servitricen og tage os tid til at hjælpe.

Opslaget har fået 8000 kommentarer og er blevet delt mere end 68.000 gange.

'Du er fantastisk for at have hjulpet en ældre herre og Gud velsigne dig, kommenterer Irene Barela.

'Gud velsigne den servitrice. Vi har brug for flere personer i verden, der hjælper folk og er venlige over for hinanden, for en dag vil man selv få brug for det, skriver Walter Furstnau.

'Godhed fra hjertet hjælper mange ældre. Heldigvis har denne unge kvinde et godt hjerte, skriver Becky Snyder som kommentar.

- Han sagde: 'Mine hænder fungerer ikke så godt. Han havde brug for, at jeg skar hans mad ud. Og det gjorde jeg, siger Evoni Williams til den amerikanske tv-station KHOU.

Evoni Williams arbejder for at spare op til at have råd til at tage en uddannelse på universitetet. Og hendes heltegerning har nu sørget for, at det kan blive en realitet.

Torsdag blev hun hyldet af byen og her fik hun blandt andet overrakt et legat på 16.000 dollars, hvilket svarer til 97.000 kroner, så hun kan studere på Texas Southern University. Indtil videre er planen, at hun vil studere business management.

44 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere