Ældre spændes fast: - Loven er livsfarlig

Historien om demente Kamma, som plejehjemmet spændte fast med seler, vakte opsigt på Christiansborg. Reglerne er livsfarlige og bør ændres, mener flere 

Ekstra Bladet har fortalt om 88-årige, demente Kamma, som var fastspændt i et bælte på et plejehjem i månedsvis. Ofte gnedet ind i sin egen afføring, svedig og kæmpende for at slippe fri.

- Vi kunne i journalerne læse, at Kamma indimellem endte med selen oppe ved brystet, fordi hun kæmpede for at komme ud. Og det er forbundet med overhængende livsfare, forklarer Nis Peter Nissen fra Alzheimerforeningen.

I 2009 blev en 90-årig kvinde kvalt i selen, og det samme skete i 2014, da en 85-årig kvinde i Aalborg blev fundet kvalt efter flere timer uden opsyn. Også i Viborg fandt man i 2014 en ældre kvinde blå og hængende ud over sengekanten med stofselen oppe om brystet.

Nu kalder flere på en lovændring.

Bør forbydes
Det et tilladt at spænde en ældre borger fast for at hindre fald, når ”der er nærliggende risiko for, at en person udsætter sig selv for at lide væsentlig personskade”.

Men reglerne siger ikke noget om, hvordan der skal føres tilsyn, eller om der skal bruges fast vagt for at forhindre ulykker.

- Ældre kan risikere at være fastspændt ulovligt helt op til 18 måneder, fordi reglerne er uklare, fortæller Nis Peter Nissen.

- Det er et indgreb forbundet med livsfare, og vi mener, det helt skal forbydes at spænde ældre fast i sengen.

Kamma var spændt fast i flere måneder, indtil Ankestyrelsen slog fast, at det var i strid med loven. Nu fører hendes sag måske til lovændring. Foto: Privat
Kamma var spændt fast i flere måneder, indtil Ankestyrelsen slog fast, at det var i strid med loven. Nu fører hendes sag måske til lovændring. Foto: Privat

Kommune-forskel
Alzheimerforeningen har spurgt landets kommuner, hvordan de bruger stofseler på deres plejehjem.

Rundspørgen viser, at 36% af kommunerne selvstændigt har besluttet ikke at tillade fastspænding til seng, mens 38% har besluttet, at der ikke gives tilladelse til fastspænding overhovedet.

'Vi drøftede sagen efter den frygtelige ulykke i Aalborg for år tilbage, og blev enige om ikke at anvende disse overhovedet,' lyder eksempelvis forklaringen fra Svendborg Kommune.

- Det er dybt bekymrende, at fastspænding til seng stadig benyttes i over en fjerdedel af kommunerne, mener formanden for Alzheimerforeningen, Nis Peter Nissen.

- De gode hensigter i flere kommuner er ikke nok. Det viser sagen i Thisted. Folketinget må træde i karakter og forbyde stofseler, så vi undgår flere dødsulykker.

Partiernes holdning til sele-forbud


Astrid Krag, Social- og indenrigsminister, Socialdemokratiet.

Det er Astrid Krag, der som socialminister er ansvarlig for lovgivningen omkring brug af seler til ældre.

- Ekstra Bladets historier om Kamma var hård læsning og viser, at vi skal passe bedre på vores sårbare medmennesker.

- Jeg drøfter gerne brugen af stofseler med Alzheimerforeningen, og jeg vil følge erfaringerne fra de kommuner, der har forbudt stofseler. Det er noget, der så vidt muligt skal undgås.

- Mit ministerium har igangsat en undersøgelse hos Ankestyrelsen af kommunernes anvendelse af stofseler overfor borgere med demens. Undersøgelsen forventes afsluttet i begyndelsen af 2020, og jeg vil kigge på nøje på resultatet.

Kirsten Normann, sundhedsordfører for SF

-Det er fuldstændig uværdigt at bruge stofseler til at fastspænde ældre. Det er et voldsomt indgreb i ældres personlige frihed.

-Vi vil langt hellere bruge flere penge på nærværende personale, der kan være der for de ældre,.

 

Liselott Blixt, sundhedsordfører for Dansk Folkeparti

- Der bør slet ikke bruges stofseler i kommunerne, det vil vi arbejde på at forbyde, skriver Liselott Blixt til Ekstra Bladet.

Karine Adsbøl fra DF har på baggrund af Kamma-sagen bedt om en redegørelse over forløbet.

- Vi skal sikre, at der er plejepersonale nok, frem for fastspænding. Stofseler har tidligere medført meget tragiske og ulykkelige hændelser, siger Karine Adsbøl i den forbindelse.

 

Susanne Zimmer, sundhedsordfører for Alternativet

- Vi skal forbyde fastspænding både af ældre og psykisk syge borgere. Det er uværdigt og farligt, skriver Susanne Zimmer.

- En tredjedel af vores kommuner har allerede forbudt fastspænding til sengen, og erfaringer herfra  kan bruges i de resterende kommuner

 

Peder Hvelplund, sundhedsordfører for Enhedslisten

- Vi er med på at forbyde fastspænding af ældre til sengen helt og gøre brug af fast vagt i stedet.

- Sagen fra Thisted er fuldstændig uacceptabel, og det samme er tidligere tilfælde. Kommunerne er presset på økonomien, men det må ikke åbne op for brug at fastspænding i stedet for reel pasning af vores ældre.

 

Per Larsen, sundhedsordfører for Konservative

- Det berører mig selvfølgelig dybt - og det er rigtig godt, at de pårørende nu har benyttet deres mulighed for at klage til Ankestyrelsen. Samtidig har jeg naturligvis noteret mig, at ministeren har taget kontakt til Styrelsen for Patientsikkerhed for det videre forløb i sagen. Nu ser jeg frem til at høre, hvad ministeren vil gøre på baggrund af de bemærkninger.

Ekstra Bladet har også spurgt Venstre, Liberal Alliance, Ny Borgerlige og Radikale Venstre, hvorvidt de mener, stofseler bør forbydes, men de har ikke svaret.

Ekstra Bladet-effekten: Demente Kamma er ude af selen

Efter flere måneder i sele kom Kamma endelig fri i september.

- Hun har det simpelthen så godt nu. Hun er glad og smilende og rolig, fortæller Kammas pårørende, Mette Hansen.

- Kamma har fået en helt anden livskvalitet og livsglæde, efter hun er kommet fri.

Mette Hansen og Kammas andre pårørende er glade for, at hendes historie måske fører til nye regler.

- Vi håbede jo fra start, at hvis ikke Kamma selv kunne nå at få glæde af at, vi gik ud med historien, så kunne andre måske.

- Vi synes, det er rigtig, rigtig positivet, at Kammas sag kan have den afledte effekt, at man kigger på lovgivningen. Det er tiltrængt, siger Mette Hansen.

 

Kort om Kammas sag

I foråret 2019 skulle Kamma have fjernet en knyste. Efter første operation fulgte fem yderligere, fordi der på plejehjemmet konsekvent gik infektion i operationssåret. Kamma endte således med at få hele det ene ben amputeret.

Den 21. maj udskrives Kamma fra sin første benamputation. Da hun kommer tilbage på plejehjemmet, bliver hun straks lagt i bælte. Bæltet skal forhindre, at hun falder ud af sengen og kørestolen.

I løbet af maj og juni bliver de pårørende og eksperter mere og mere skeptiske. De mener ikke, at kommunen har forsøgt sig med andre, mindre indgribende metoder, som loven foreskriver. Derudover mener de ikke, at tilsynet med Kamma er nok til at sikre hende imod at blive kvalt i selen.

12. juni anmoder de pårørende om skriftlig dokumentation vedrørende afgørelse og godkendelse til at bruge sele. På denne dag nævnes for første gang alternativer til selen i Kammas plejehjemsjournaler. Dog som forslag - ikke reelt afprøvede tiltag.

21. juni. De pårørende er blevet lovet, at de vil få den skriftlige dokumentation seneste denne dag, men de modtager ingenting.

8. - 14. juli mens de pårørende er på ferie, kommer den skriftlige dokumentation, som de bad om for en måned siden. Det bliver lagt i Kammas postkasse, og på papiret står der, at det er fra den 20. juni. Men det kan ikke efterprøves, da brevet kommer uden poststempel.

I juli klager de pårørende til både Thisted kommune og Ankestyrelsen. De går også til medierne, hvor kommunens praksis bliver kritiseret af eksperter og politikere. Flere sender sagen ind til Styrelsen for Patientsikkerhed.

13. august afviser Thisted Kommune de pårørendes klage.

21. august forlænger Thisted kommune godkendelsen til at bruge sele frem til 21 oktober.

24. september slår Ankestyrelsen fast, at fikseringen af Kamma er i strid med Serviceloven. Thisted Kommune skal derfor omgående stoppe med at anvende stofseler til at fastspænde Kamma.

21 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere