Ændrer kræftprocedure efter skandalesager

Kvinder i Region Sjælland kommer nu i kræftpakkeforløb uden videre vurderinger, hvis der er mistanke om kræft

Region Sjælland ændrer procedure, så alle kvinder, der henvises til et sygehus i regionen med en mistanke om kræft, skal i et kræftpakkeforløb uden videre vurderinger.

Det siger regionsrådsformand i Region Sjælland Heino Knudsen (S) til TV2 News.

- Vi har valgt fra i dag af, at alle kvinder skal i kræftpakkeforløb uden videre vurderinger.

- Det handler om at sikre trygheden for kvinderne, siger han.

Mandag fortalte to kvinder til Jyllands-Posten, at de havde fået henvisninger fra egen læge til et kræftpakkeforløb på Ringsted Sygehus i Region Sjælland, men alligevel blev de afvist.

Ifølge TV2 foretog Region Sjælland i perioden 2013 til 2017 mangelfulde kræftundersøgelser på 735 kvinder.

Til at begynde med mente lægerne ikke, at der var tale om kræft. Det viste sig dog senere, at de tog fejl. I dag går Anne Bech i kemobehandling hver tredje uge. Foto: Linda Johansen Kendte Rystende billeder: Fitnessguru alvorligt syg af kræft

Tirsdag skal sundhedsminister Magnus Heunicke (S) i samråd om de mangelfulde behandlinger.

Her vil Liselott Blixt (DF) have svar på, hvordan ministeren vil sikre, at regionerne ikke længere afviser brystkræftpatienter eller foretager mangelfulde undersøgelser.

- Jeg håber, vi har en minister, der vil se på lovgivningen på området, så man ikke kan afvise patienter. Regionerne skal ikke bare kunne gøre, hvad de vil, siger hun.

Liselott Blixt fortalte tirsdag formiddag, før Heino Knudsens udtalelser, at hun ikke længere har tillid til Region Sjælland. Hun mener, at regionen ser bort fra retningslinjerne og har handlet 'kynisk'.

Se også: 21 kvinder med brystkræft: Overlæge erklærede dem raske

8 kommentarer
Vis kommentarer