Ærkerival anklager Vestas for patentbrud

General Electric, en af Vestas' største konkurrenter, har anklaget selskabet for patentbrud. Vestas afviser

Vestas' ærkerival General Electric har indgivet en klage om et af Vestas' patenter.

Vestas afviser klagen. Det skriver Ritzau Finans.

GE har indleveret klage mod Vestas American Wind Technology, Inc. og Vestas Wind Systems A/S.

Det oplyser Vestas i en pressemeddelelse.

- Vestas har lige modtaget patentklagen og har derfor ikke været i stand til at studere den i detaljer.

- Men trods det er den umiddelbare vurdering, at vi stærkt vurderer patentklagen som grundløs (without merit, red.) og vil kæmpe imod den, skriver Vestas.