'Ærlig talt, hun var min bedste ven'

En ung kvinde dokumenterede sin hunds sidste dag i live på Snapchat. Nu er historien gået viralt med knap 200.000 delinger

Hos dyrelægen tog Kyles mor dette hjerteskærende billede. Foto: Privat
Hos dyrelægen tog Kyles mor dette hjerteskærende billede. Foto: Privat
Følg Samfund

'Jeg ved ikke, om hun ved det eller ej. Men jeg ved, at hun er træt'.

Sådan begynder 24-årige Kyles Snapchat-historie, der følger hendes hunds allersidste dag i live. Hunden Hannah var gammel, havde smertefulde anfald og havde ondt, når den gik, så ifølge Kyle var der ingen vej udenom.

Beslutningen om aflivningen var hård for hundeelskeren og alenemoderen Kyle, så hun beslutter sig for at gøre hundens sidste dag i live så god som muligt - og dokumentere hele rejsen fra start til slut.

Nu er historien gået viralt med mere end 180.000 delinger. Det skriver BuzzFeed.

- Det var den værste ting, jeg var nødt til at gøre i mit liv, siger Kyle Amick til BuzzFeed.

Hannahs sidste dag
I serien af Snapchat-billeder kommer Hannah i et dejligt bad med aromaterapi og får sit yndlings tørklæde om halsen. Derefter kører de en lang tur i bil, 'så hun kunne stikke sit hoved ud af vinduet'.

Hannah får sig endda også en sidste burger fra McDonald's, som hun elsker, og Kyles familie får også sagt farvel til hunden. Herefter går turen mod dyrelægen, hvor Hannah bliver aflivet.

- Jeg tror ikke, at der var en eneste person der på dyreklinikken, der ikke græd med os, fortæller Kyle.

Kyle har haft Hannah i 11 år, og 'har grædt sig selv i søvn hver nat siden hun blev aflivet'.

- Hannah var ærlig talt min bedste ven. Jeg gjorde kun, hvad jeg vidste var bedst for hende til sidst, siger Kyle.

Fremmede forsøger at tjene penge på sagen
Efter at historien gik viralt, har flere andre piger taget ejerskab over historien og påstår ifølge Kyle, at Hannah var deres hund. Der er også blevet oprettet falske indsamlinger til fordel for Hannah, og Kyle opfordrer til, at man ikke sender dem nogle penge.

- Giv ikke dine penge til denne pige, lyder opfordringen fra Kyle.

Som et evigt minde om Hannah har hun nu fået tatoveret et aftryk fra hendes pote.

Du kan se et udsnit af Kyles Snapchat-historie herunder:

Du kan se hele Kyles historie her.

Vi hører her ouverturen til en mulig katastrofe

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.