Æsel skulle beskytte Jacobs får: Nu er seks fundet døde

Miljøstyrelsen har siden erkendt, at æsler måske ikke er det rigtige valg til at beskytte fårene mod ulve

Endnu en gang har landmanden mistet dyr. Foto: Privat
Endnu en gang har landmanden mistet dyr. Foto: Privat

Igen, igen vågnede den 16-årige landmand Jacob Christensen til, at hans fåreflok var blevet angrebet.

Fire var blevet dræbt og to var skambidt så voldsomt, at de måtte aflives.

Det skriver TV2.

- Det var et forfærdeligt syn. Jeg synes, at det er rædselsfuldt, når de ligger sprættet op og forladt på den måde. Når man taler så meget om dyrevelfærd, går det over min forstand, at vi tillader det her, siger den unge landmand fra Råsted i Vestjylland til TV2.

Han havde ellers meldt sig til en ny forsøgsordning fra Miljøstyrelsen, hvor man som landmand bliver udstyret med et 'vogteræsel', der skulle passe på flokken, så der ikke kom flere ulveangreb efter det, han oplevede sidste år, der kostede ham to af sine dyr.

Se også: Ulv åd løs af levende kalv

Det lykkedes dog ikke.

Det var ellers meningen at æslets spark og bid skulle skræmme en ulv væk.

Efter at Jacob Christensen har fortalt om sin episode, har Miljøstyrelsen i et skriftligt svar til Dagbladet Holstebro-Struer oplyst at det 'ikke umiddelbart tyder på, at æsler er nogen god afværge mod angreb på husdyr'.

Selvom det ikke lykkes æslet at stoppe drabet på de seks får, så er Jacob Christensen ikke i tvivl om, at det så ulvene.

- Men jeg er overbevist om, at æslet har været i kontakt med en ulv, for dagen efter angrebet opførte det sig ellevildt, og det ville ikke lade os komme i nærheden af resten af fåreflokken, fortæller landmanden til TV2.

For nylig oplyste Naturstyrelsen, at der er født endnu et kuld ulvehvalpe på egnen omkring Ulfborg.

Efter ulveangrebet har Annette og Kaj Pedersen nu sat en strømførende tråd helt nede ved jorden i deres dådyrindhegning. - Det er godt nok kommet tæt på, siger de. (Foto: Claus Bonnerup) Krimi Dna afslører: Tysk ulv bersærk nær dansk boligområde

Se også: Mindst seks nye ulve i Danmark

150 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere