Afbrød kræftbehandling og fødte tvillinger: Hun døde ni måneder efter

32-årige Danielle kæmpede dagligt mod kræften for at kunne tilbringe mere tid sammen med sine tre børn og sin ægtemand

Danielle var lykkelig, da hun fødte sine to tvillinge-drenge. (Foto: Go Fund Me)
Danielle var lykkelig, da hun fødte sine to tvillinge-drenge. (Foto: Go Fund Me)

Helt tilbage i 2011 opdagede fysioterapeuten Danielle Dick en plet på huden, som lægerne fjernede samtidigt med, at de konstaterede, at der ikke var tale om hudkræft. Men så kom pletten langsomt tilbage og Danielle fik konstateret hudkræft.

Kræftknuden og lymfekirtlerne blev dengang opereret væk, og Danielle fik det efterhånden så godt, at man mente, at sygdommen var under kontrol.

Fire år efter den første plet blev fjernet fra Danielles hud, fik Danielle datteren Taylor sammen med sin ægtemand Tyler Dick. Og da hun i 2016 igen blev gravid med tvillinger, fik hun den værst tænkelige besked. Nemlig at hendes kræft havde spredt sig til hjernen og bugvæggen.

Det skriver det store amerikanske medie Today, også kendt som The Today Show på amerikansk morgen tv.

Her ses den lille lykkelige familie. Ægteparret Tyler og Danielle med deres datter Taylor og de små tvillinge-drenge Reagen og Kolby. (Foto: Go fund Me)
Her ses den lille lykkelige familie. Ægteparret Tyler og Danielle med deres datter Taylor og de små tvillinge-drenge Reagen og Kolby. (Foto: Go fund Me)
 

Mistede sin tale-evne
Da Danielle kun var 19 uger inde i sin graviditet, blev hun ofte frustreret over, at hun havde svært ved at huske og ikke kunne finde de rette ord. Sammen med sin mand gik Danielle til lægen og her fik de at vide, at det kunne dreje sig om såkaldt 'graviditets hjerne'. Det vil sige, at hukommelsen og organisations-evnen bliver lidt dårligere, når du er gravid.

Men nogle dage efter kunne Danielle slet ikke tale, og så skyndte hun sig til hospitalet og fik lavet en MRI-scanning, der sammen med diverse test konstaterede, at hun havde fået melanom-kræft i hjernen. Og der blev også konstateret kræft i bugvæggen.

(artiklen fortsætter under billedet)

Danielle kæmpede hårdt mod kræften for at få mere tid sammen med sine børn og sin mand. (Foto: Go Fund Me)
Danielle kæmpede hårdt mod kræften for at få mere tid sammen med sine børn og sin mand. (Foto: Go Fund Me)
 

20 procents chance for at overleve
Med kun to dages mellemrum blev kræften i hjernen og bugvæggen opereret væk. Danielle havde nu 20 procents chance for at overleve, hvis hun havde startet på en intensiv kræftbehandling. Men Danielle ønskede ikke at skade sine ufødte tvillingers helbred, og den hårde behandling blev derfor udskudt og meget begrænset under selve graviditeten.

Lægerne besluttede, at tvillingerne skulle fødes i uge 29 af graviditeten, så de kunne nå at udvikle sig tilstrækkeligt. Det ville samtidigt give Danielle en mulighed for hurtigt at komme i en mere intensiv kræftbehandling. Den 12. juli 2017 blev tvillingerne Reagan og Kolby født ved kejsersnit. De kom straks i kuvøse i 1½ uge, men fik det efterfølgende hurtigt godt.

I starten af 2018 havde Danielles kræft spredt sig til hendes rygrad. Hun kæmpede hårdt for sit liv og for at tilbringe lidt mere tid med sine børn og sin mand. Men hun døde for kun en lille måned siden den 25. april,

(artiklen fortsætter under billedet)

Danielle pakker her gaver ud med sin datter Taylor. (foto: Go Fund Me)
Danielle pakker her gaver ud med sin datter Taylor. (foto: Go Fund Me)
 

Hun elskede sine børn
Tyler fortæller til Today, at Danielle gennem hele sin sygdom forsøgte at skabe lykkelige stunder sammen med sine børn.

- Mellem søvn og medicinering fandt hun tid til at tage børnene med på biblioteket eller i parken. Hun elskede sine børn, fortæller Tyler Dick.

Ægteparret udfærdigede også en liste med aktiviteter, som de selv skulle nå, heriblandt at svømme med delfiner samt overvære en koncert med hendes yndlingsband 'The Killers'.

- Jeg er lykkelig over, at hun fandt styrke til at gøre alle de her ting, fortæller Tyler.

Mærket af sorg
Tyler Dick har været mærket af sorg, siden han mistede sin elskede Danielle. Men nu har han besluttet sig til at dele hendes historie, for at holde hendes minde ved lige og hjælpe andre i samme situation. For Danielle var det ekstremt vigtigt at advare mod hudkræft.

I forbindelse med Danielles kræftsygdom blev der også lavet en indsamling på Go Fund Me, der skulle støtte den lille familie. Her blev der samlet 240.000 kroner ind.

Tvillingerne Reagan og Kolby kom 1½ uge i kuvøse efter fødslen, men fik det hurtigt godt. (Foto: Go Fund Me)
Tvillingerne Reagan og Kolby kom 1½ uge i kuvøse efter fødslen, men fik det hurtigt godt. (Foto: Go Fund Me)
 

Ægteparret med deres nyfødte tvillinger. (Foto: Go Fund Me)
Ægteparret med deres nyfødte tvillinger. (Foto: Go Fund Me)

 

1 af 7 Her ses den lille lykkelige familie. Ægteparret Tyler og Danielle med deres datter Taylor og de små tvillinge-drenge Reagen og Kolby. (Foto: Go fund Me)
2 af 7 Tvillingerne Reagan og Kolby kom 1½ uge i kuvøse efter fødslen, men fik det hurtigt godt. (Foto: Go Fund Me)
3 af 7 Danielle kæmpede hårdt mod kræften for at få mere tid sammen med sine børn og sin mand. (Foto: Go Fund Me)
4 af 7 Danielle pakker her gaver ud med sin datter Taylor. (foto: Go Fund Me)
5 af 7 Ægteparret med deres nyfødte tvillinger. (Foto: Go Fund Me)
6 af 7 Danielle med en af sine tvillinger. (foto: Go Fund Me)
7 af 7 Danielle var lykkelig, da hun fødte sine to tvillinge-drenge. (Foto: Go Fund Me)
60 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere