Afdækkede ulovligheder i FE: Få måneder efter skulle tilsyn spare

Selvom Tilsynet med Efterretningstjenesterne i 2019 afslørede et ulovligt samarbejde mellem PET og FE, blev dets budget beskåret i rød bloks finanslov

Ekstra Bladets journalist Brian Weichardt interviewer Mette Frederiksen om FE-skandalen.

Ved du noget om sagen? Skriv til Ekstra Bladets journalister på jf@eb.dk eller krypteret til findalen@protonmail.com.

Tilsynet med Efterretningstjenesterne, TET, fandt i 2019, at PET og FE havde haft et ulovligt samarbejde, ligesom at Forsvarets Efterretningstjeneste ikke havde orienteret tilsynet, som det ifølge loven er forpligtet til.

Alligevel besluttede regeringen og dens støttepartier få måneder efter at skære i tilsynets økonomi.

Det fremgår af finansloven for 2020.

Udover det ulovlige samarbejde, fandt tilsynet også indikationer på, at det blev ført bag lyset af Forsvarets Efterretningstjeneste og ikke altid fik sandfærdige svar, når de spurgte om, hvad der foregik.

'Tilsynet kom i 2018 i besiddelse af oplysninger, der indikerede, at tilsynet i dets kontrol af FE er givet mangelfulde eller vildledende oplysninger. Henset til sagens alvorlige karakter igangsatte tilsynet en særlig kontrol af FE med henblik på at afklare rigtigheden af oplysningerne, og hvorvidt tjenesten har foretaget tilstrækkelig underretning af tilsynet.

Skandalen i FE: Se advarsel om spionprogram

'Kontrollen viste, at FE ikke har iagttaget pligten til løbende at orientere tilsynet om alle væsentlige spørgsmål vedrørende tjenestens behandling af oplysninger om i Danmark hjemmehørende personer, som følger af FE-loven. Tilsynet finder FEs manglende orientering kritisabel,' skrev tilsynet i en pressemeddelelse sidste år.

Signalværdi
Den for mange alarmerende rapport fra tilsynet gjorde åbenlyst ikke stort indtryk på regeringen og dens støttepartier.

Med finansloven blev partierne bag, Radikale Venstre, Enhedslisten, SF og Alternativet, enige om, at tilsynets i forvejen beskedne økonomi på 8,4 millioner kroner årligt skulle være en anelse mere beskedent de kommende år.

Medie: Spionchef og ledelseschef i FE sendt hjem efter kritik

Tilsynet skulle derfor spare 100.000 kroner hvert år og kun have otte millioner kroner til rådighed i 2023, fremgår det af finansloven.

- Det er klart, at det har en meget dårlig signalværdi, at tilsynet får færre penge. Jeg synes, at der er grund til at styrke tilsynet. Ikke kun i forhold til flere penge, men også give dem flere beføjelser end tilsynet har, siger Jesper Lund, der er formand for IT-Politisk Forening.

 

På samme finanslov blev partierne enige om, at FE skulle have 172 millioner kroner mere frem til 2023.

Artiklen fortsætter under billedet.

Her ses Tilsynet med Efterretningstjenesternes budget for årene 2020-2023. Foto: Finansloven 2020
Her ses Tilsynet med Efterretningstjenesternes budget for årene 2020-2023. Foto: Finansloven 2020

Undrer sig
På mange måder går TET's konklusioner fra 2019 igen i den pressemeddelelse, som tilsynet udsendte tidligere på ugen, blot med en noget højere volumen.

Tilsynets arbejde og aflevering af fire ringbind til Forsvarsministeren har indtil videre har betydet, at i alt fire højstående embedsmænd og ledere fra FE er blevet fritaget for tjeneste.

Medie: Spionchef og ledelseschef i FE sendt hjem efter kritik

Den manglende handling på tilsynets redegørelse sidste år kom da også bag på Jesper Lund.

- Jeg undrer mig over, at der ikke var større politiske reaktioner på tilsynets redegørelse fra 2018, der var meget problematisk, siger han.

Ekstra Bladet har forsøgt at få et interview med justitsminister Nick Hækkerup (S), Socialdemokratiets retsordfører Jeppe Bruus samt Socialdemokratiets politiske ordfører Jesper Petersen.

Jeppe Bruus oplyser, at han ingen kommentarer har, mens Jesper Petersen ikke er vendt tilbage på Ekstra Bladets henvendelse. Justitsministeren ønsker heller ikke at medvirke.

Forstå skandalen i Forsvarets Efterretningstjeneste, FE. Video/Fotos: Maya Westander/Ritzau Scanpix